SILKEBORG (Ekstra Bladet): Det er en stolt Lars Lilholt, der viser sit halstørklæde og sin Silkeborg-trøje frem, da Ekstra Bladet møder den folkekære musiker på Jysk Park for at tale fodbold.
Selv om han er trøjesponsor for Mads Emil Madsen, er Lilholt ikke meget for at trække trøjen over hovedet.
- Sommerens mange koncerter har sat sig lidt på sidebenene, som Lars Lilholt siger, inden han fortæller historien om det lidt spøjse trøjesponsorat.