To kæmpeflop kan koste førstepladsen

Chelsea var foran to gange mod West Ham, men to brølere af Edouard Mendy endte med at sikre West Ham sejren

Mendy begår straffespark – Rudiger er rasende
Følg Sport

Andreas Christensen var for anden gang i træk at finde i Chelseas startopstilling, men han kunne ikke forhindre det andet liganederlag i sæsonen ude mod London-rivalerne West Ham.

Det skyldtes dog primært en skidt dag på kontoret for Chelsea-keeper Edouard Mendy, som lavede to store fejl i nederlaget på 2-3.

De blåblusede gæster var ellers foran to gange og havde indtil lørdag ikke lukket mere end et enkelt mål ind i en ligakamp tidligere i sæsonen.

Nederlaget betyder, at Manchester City med en sejr senere lørdag kan overtage duksepladsen fra Chelsea, som smed point for tredje gang i de seneste fem Premier League-kampe.

Førerholdet var dominerende i de første 45 minutter, hvor den brasilianske stopper Thiago Silva headede gæsterne i front efter en lille halv times spil.

West Ham holdt sig fint med i opgøret trods Chelsea overtag, og fem minutter før pausen serverede midtbanespilleren Jorginho og målmand Edouard Mendy en gave for hjemmeholdet.

Europamesteren Jorginho lavede en sløj tilbagelægning, som Mendy fumlede med. Han endte med at begå straffe, som Manuel Lanzini sikkert smækkede ind.

Chelseas offensiv havde anderledes styr på det. Kort før pausen hev de føringen tilbage på Chelsea-fødder.

Bowen bryder Chelseas stime og sparker West Hams andet mål i kassen

Hakim Ziyech slog en god tværbold til modsatte side af feltet, hvor Mason Mount med en fremragende kontrolleret flugter satte bolden ind ved nærmeste stolperod.

Føringen holdt indtil ti minutter inde i anden halvleg, hvor Jarrod Bowen med en hård, flad afslutning gennem benene på Andreas Christensen passerede Mendy.

2-2 så længe ud til at skulle ende som kampens resultat, men tre minutter før tid havde målvogter Mendy endnu et koks i ærmet.

Arthur Masuaku sendte et udmærket og overraskende forsøg mod mål helt ude fra den ene sidelinje. På stregen stod Mendy helt uforberedt, og bolden fik lov til at stryge ind i nærmeste hjørne.

Endnu en uheldig hovedrolle til keeperen, der endte som den store skurk for Chelsea.

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.