Annonce:
Annonce:

Top 100: Danske trænere enige: Anja er den største

Verdens 100 største sportsstjerner: Jan Pytlick og Ulrik Wilbek hylder den danske håndboldstjerne, der er blandt verdens 100 største sportsstjerner nogensinde

Anja fejrer VM-finalesejren over Norge i 1997. (Foto: Lars Poulsen)
Anja fejrer VM-finalesejren over Norge i 1997. (Foto: Lars Poulsen)
Annonce:

Ekstra Bladet kårer mellem jul og nytår de 100 største atleter nogensinde. Vi åbner listen i dag med nummer 85-100.

I bunden af artiklen kan du se den foreløbige liste og læse om de andre store sportstjerner.

Nr. 87: Anja Andersen (f.1969)

Danmark, håndbold, aktive år: 1987-1999

Ulrik Wilbek sad og grinede. Publikum jublede, og Anja Andersen smilede med armene over hovedet, mens holdkammeraterne hyldede hende. I et kontraløb mod Kroatien ved EM på hjemmebane i 1996 var hun hoppet op, vendt ryggen til målet, så hun fingerede, at hun ville skyde mellem benene på sig selv (som hun tidligere havde gjort). Men i stedet vippede hun bolden over eget hoved – og målmanden til scoring.

Se tv-klippet her

Annonce:

Wilbek, der tidligere havde taget sine ture med Anja på og udenfor banen, grinede. For det var genialt - og typisk Anja. Legebarnet, geniet og verdensstjernen på det danske landshold, der i midten af 1990’erne erobrede en hel nation og det meste af håndboldverdenen med god håndbold og flotte resultater.

Det her håndled
De fleste af pigerne på holdet var søde og smilende, når de spillede og blev interviewet. Men ikke Anja. Hun var sin egen. En vinder.

Og det var i høj grad hendes fortjeneste, at Danmark vandt dobbelt EM-guld, OL-guld, VM-guld og yderligere sølv og bronze ved to andre VM-slutrunder – alt sammen i perioden 1993-1997.

– Hun kunne jo noget, ingen andre kunne, og det var det, der gjorde hende så fantastisk. Hun havde jo blandt andet det her håndled, hvor hun herfra kunne lægge bolden op i den trekant der, og hun havde jo det der med, at – altså nogle gange som træner, tænkte man: Nå, men mon ikke bare hun laver et mål nu … Fordi det er jo nødvendigt, fortæller Ulrik Wilbek, der ikke tøver med at kalde hende ’den største kvindelige håndboldspiller, Danmark har leveret’.

Annonce:

Selvom håndbold i vid udstrækning er en europæisk sport med afstikkere i Sydkorea og Brasilien, har Ekstra Bladet givet Anja en plads blandt verdens 100 største sportsstjerner nogensinde, fordi hun nærmest egenhændigt revolutionerede kvindehåndbold.

– Hun har betydet rigtig, rigtig meget, fordi hun var med til at bryde nogle barrierer, siger landstræner Jan Pytlick.

Hun turde
– Det vigtigste i forhold til hende, er det med at turde. At man i kvindekulturen pludselig havde én, der stod frem og turde gøre nogle ting, som var fuldstændig vanvittige. Spille bag om ryggen, skyde mellem benene, skyde bag om ryggen – alle de ting, trænere IKKE elsker, siger han og peger på effekten af Anja Andersens spil og forståelse.

– Fra hende er det vokset, så kvindelige håndboldspillere i dag laver alle mulige ting, og det er der, jeg synes, der er en udfordring for kvindekulturen generelt. Det der med at turde udfordre sig selv. Sådan er det i sportens verden, siger Jan Pytlick.

Velkommen til IKONKAMP!

Finten mod Kroatien var en af mange, og hverken Danmark eller andre kvindehold har siden Anja haft en type som hende.

Annonce:

– Hun kunne lave tricks, som ingen andre evnede. Det vil sige: Det kan godt være, andre kunne nogle af dem – men de kunne aldrig finde på at bruge dem i kamp. Det betød jo, at spillet med hende blev underholdende, og alle folk i verden – i håndbold – kan huske hende. Hun betød meget for for boomet dengang i kvindehåndbold og for sporten generelt, for de unge begyndte jo at øve sig i de finesser. Både piger og drenge, siger Wilbek.

– Hun turde gå foran, være trendsetter – og så turde hun vinde, siger Pytlick.

– Jeg synes, hun hører til på den liste, siger han.

Ekstra Bladet kårer historiens 100 største sportsnavne

Det er diskussionen, der aldrig dør. Hvem er det største sportsnavn nogensinde?

Og hvorfor er det lige hende eller ham, der er større, hurtigere eller stærkere end de andre?

Ekstra Bladet har vovet det ene øje og sat tingene på spidsen. Vi har simpelthen klasket vores egen liste sammen. Til skæg, til diskussioner og til reflektion.

For hvad definerer en stor sportsmand? Er det resultaterne og rekorderne? Eller er det en kombination af begreber som titler, etik, opførsel, karisma og lønninger?

Det eneste, vi kan blive enige om er, at vi ikke kan blive enige. Derfor er listen ikke komplet. Det bliver den aldrig. Og derfor regner vi ikke med, at du er enig med os.

Listen er lavet med udgangspunkt fra Danmark. Derfor er der også flere danskere på, end der ville være, hvis amerikanerne lavede den. Bla. fordi sportsgrene, der har stor betydning i Danmark også har en betydning for listens udformning. Af samme grund har sportsgrene som cricket og baseball sværere ved at finde plads.

Men læs med hver dag frem til 31. december, hvor vi kårer den største af dem alle. Vi garanterer god underholdning og et par overraskelser undervejs. Og glædelig jul!

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Annonce:
Hvis Mette går, bør der udskrives valg
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: