Top 100: Derfor er han den perfekte sportsmand

Verdens 100 største sportsstjerner: Selvom Roger Federer taber de fleste kampe til rivalen, er han verdens tredjestørste sportsstjerne nogensinde

Roger Federer er den perfekte sportsmand og et sandt forbillede på og udenfor banen. (Foto: AP)
Roger Federer er den perfekte sportsmand og et sandt forbillede på og udenfor banen. (Foto: AP)

Ekstra Bladet kårer mellem jul og nytår de 100 største atleter nogensinde. I dag er vi nået til nr. 1-10.

I bunden af artiklen kan du se hele listen og læse om de andre store sportstjerner.

Nummer et og to kåres senere på dagen...

Nr. 3: Roger Federer (f. 1981)

Schweiz, tennis, aktive år: 1998-

– Enten er du specialist på grus, græs -eller hard court... Eller også er du Roger Federer.

Jimmy Connors’ ord rammer ganske sigende den schweiziske stjerne ind. Han er som få i stand til at levere toppræstationer på alle underlag.

Kombineret med et elegant og let stil er Federer gået lige i hjertet på stort set alle med hang til tennis.

Der findes med andre ord ingen i sportens historie, der har spillet så flot tennis. Og få har været forbilleder på og udenfor banen som han.

Se også: Top 100: Stjernen der konstant gik amok

Se også: Top 100: Laudrup: Derfor er Maradona den største

Ingen kontroverser, ingen negative overskrifter, udbrud på banen eller kedelige sager i privatlivet. Federer er den perfekte sportsmand og en drømmemand for ATP Touren, der ikke kunne drømme om en bedre eksponent.

Og derfor er Federer et større navn i historiebøgerne end Rafael Nadal, selvom spanieren indbyrdes er bedst. Læg dertil at Federer er mere underholdende på banen.

Kedelige rivaler
Mens Djokovic og Nadal fra baglinjen har smadret al modstand i en årrække, er Federer anderledes offensiv med serv og flugtning som en del af repertoiret.

Ekstra Bladet kårer 25.-31. december de 100 største verdensstjerner nogensinde. (Foto: AP/Jan Sommer. Fotomontage: Anne-Marie Dyrkilde)
Ekstra Bladet kårer 25.-31. december de 100 største verdensstjerner nogensinde. (Foto: AP/Jan Sommer. Fotomontage: Anne-Marie Dyrkilde)
 

Han angriber over alt på banen og har i sin baghånd noget af det ypperste, man kommer i moderne tennis. Forhånden er lige så god, og John McEnroe har kaldt den ’det bedste slag i vores sport’.

Federer er en gigant i tennishistorien. Han har siden oktober 2002 konstant været i top 10 på verdensranglisten. Han har vundet 18 Grand Slam-turneringer og været i ni Wimbledon-finaler.

Se også: Top 100: OL-legenden lignede Frankenstein

Se også: Top 100: Han lærte os at elske basket

Han var nummer et i 302 uger i træk og har nået alle fire Grand Slam-finaler minimum fem gange. Fra Australian Open 2004 til samme turnering i 2010 nåede han 21 finaler ud af 25 mulige. Tre af de fire gange, han ikke nåede finalen, blev han slået ud i semifinalen...

US Open 2014 var hans 60. Grand Slam-turnering i træk.

Heraf har han været i 43 kvartfinaler og 36 semifinaler.

Læg dertil OL-guld i herredouble i 2008 og sølv i 2012 i single samt Davis Cup-triumfen i 2014, og så har du alle tiders største tennisstjerne.

Ekstra Bladet kårer historiens 100 største sportsnavne

Det er diskussionen, der aldrig dør. Hvem er det største sportsnavn nogensinde?

Og hvorfor er det lige hende eller ham, der er større, hurtigere eller stærkere end de andre?

Ekstra Bladet har vovet det ene øje og sat tingene på spidsen. Vi har simpelthen klasket vores egen liste sammen. Til skæg, til diskussioner og til reflektion.

For hvad definerer en stor sportsmand? Er det resultaterne og rekorderne? Eller er det en kombination af begreber som titler, etik, opførsel, karisma og lønninger?

Det eneste, vi kan blive enige om er, at vi ikke kan blive enige. Derfor er listen ikke komplet. Det bliver den aldrig. Og derfor regner vi ikke med, at du er enig med os.

Listen er lavet med udgangspunkt fra Danmark. Derfor er der også flere danskere på, end der ville være, hvis amerikanerne lavede den. Bla. fordi sportsgrene, der har stor betydning i Danmark også har en betydning for listens udformning. Af samme grund har sportsgrene som cricket og baseball sværere ved at finde plads.

Men læs med hver dag frem til 31. december, hvor vi kårer den største af dem alle. Vi garanterer god underholdning og et par overraskelser undervejs. Og glædelig jul!

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

0 kommentarer
Vis kommentarer