Ekstra Bladet kårer mellem jul og nytår de 100 største atleter nogensinde. I dag er vi nået til nr. 56-70.
I bunden af artiklen kan du se den foreløbige liste og læse om de andre store sportstjerner.
Nr. 59: Emil Zatopek (1922-2000)
Tjekkoslovakiet, atletik, aktive år: 1946-1958
Jim Peters var ved at tabe både næse og mund. Den engelske verdensrekordholder førte maratonløbet ved OL i Helsinki i 1952, da en tyndhåret mand løb op på siden af ham.
- Jim, er tempoet for hårdt, spurgte han?
- Nej, svarede Peters, der fakede og egentlig fandt tempoet pænt opskruet. Han ville bare ryste sin modstander af og i hvert fald ikke vise, at han nærmede sig sin grænse.
Modstanderen, Emil Zatopek, satte dog tempoet i vejret og løb snart fra Peters, der næste gang, han så sin modstander, var i mål på det olympiske stadion. Da var Zatopek blev båret rundt på skuldrene af det jamaicanske stafethold som vinder og ny indehaver af den olympiske rekord, mens de finske tilskuere råbte ’Za-to-pek, Za-to-pek’.
De to havde inden løbet talt kort sammen, da Zatopek venligt havde henvendt sig og introduceret sig med ordene: ’I am Zatopek’. Briten kendte udmærket det tjekkoslovakiske lokomotiv, der forinden havde vundet både 5.000 og 10.000 meter - begge i verdensrekordtider. Zatopek var en verdensstjerne – men ikke tilfreds. Derfor ville han løbe maraton, en distance han aldrig havde prøvet kræfter med. Det havde Peters. Faktisk havde Peters forladt mellemdistanceløbene, fordi Zatopek var for suveræn. Men nu kom tjekkoslovakken og ville løbe med der.
Hårde træningsmetoder
Zatopek er måske historiens største løber. Ingen har hverken før eller siden været i stand til at vinde de tre distancer ved samme OL. Han slog alle rekorder mellem 5.000 meter og 30 km i perioden 1948-1954, og der er slet ingen tvivl om, at han fortsat er landets største sportsnavn nogensinde.
Top 100: Stjernen der konstant gik amok
Top 100: Danske trænere enige: Anja er den største
Zatopek var en maskine og blev verdensberømt for sine hårde træningsmetoder, der blandt andet talte intervalløb og træning med hyperventilation. Han udviklede tidligt et træningsprogram, som var påvirket af Paavo Nurmis (hans store forbillede) metoder.
Han løb og løb og skubbede sine egne grænser konstant. En gennemsnitlig dag bød på fem 200 meter-spurter, 20 400 meter-spurter og derpå fem yderligere 200 meter-spurter. Det gav resultater, og Zatopek øgede mængden.
Han løb 50 400 meter og øgede til 60 og 70 om dagen. Til sidst var han oppe på 100 gange 400 meter – 50 om morgenen og 50 om aftenen.
- Det er på grænsen til smerte og lidelser, at mænd adskiller sig fra drenge, sagde han.
Horror som Frankenstein
Løbestilen var uortodoks. ’Han løb som en mand, der havde en løkke om halsen, det værste horror siden Frankenstein – på nippet til at blive kvalt. Det martrede ansigt var forfærdeligt, hans tunge hang ud af halsen på ham, skrev sportsjournalisten Red Smith engang.
Men Zatopek var også en udadvendt og hyggelig fætter. Der blev joket med, at han irriterede sine medløbere, fordi han talte seks sprog og ’ikke kunne holde kæft’, under løbene. På sidste halvdel af maraton-løbet i Helsinki, hvor han løb alene, holdt han sig i gang ved at snakke med en bil fyldt med fotografer.
Efterfølgende konstaterede han, at ’maraton er et meget kedeligt løb’…
I alt satte han 18 verdensrekorder og var den første mand til at løbe 10.000 meter under 29 minutter.
