Ekstra Bladet kårer mellem jul og nytår de 100 største atleter nogensinde. I dag er vi nået til nr. 70-85.
I bunden af artiklen kan du se den foreløbige liste og læse om de andre store sportstjerner.
Nr. 73: John McEnroe (f. 1959)
USA, tennis, aktive år: 1977-1992
‘Answer the question. The question, jerk!
John McEnroe var rasende. Hans serv var dømt ude, og han indlod sig på en dialog med kampens dommer. Dommeren svarede ikke, da McEnroe stillede et spørgsmål, og så kom udbruddet.
’Svar på spørgsmålet. Spørgsmålet, din idiot!
Den svenske dommer (det var Swedish Open i 1984) forholdt sig roligt og lod spillet fortsætte. McEnroe tabte partiet og gik frustreret over mod sin plads, hvor han gentagne gange smadrede ketsjeren ind i alt, hvad der stod på bordet. Publikum piftede og buhede af den iltre amerikaner, der som reaktion rejste sig og bad folk tie stille.
Ramt af en stilethæl
Det var McEnroe, og det klistrer til eftermælet af en fremragende sportsmand, der var sin generations måske største talent. Han udkæmpede nogle historiske dueller med Björn Borg og Jimmy Connors og vandt 17 Grand Slam-titler – heraf syv i single.
Temperamentet gik hånd i hånd med talentet. I slutningen af 1970’erne arbejdede han sig hurtigt op i toppen af verdenseliten,
Hans talent bestod ikke i at køre sine modstandere trætte, som eksempelvis Borg og Connors var gode til. McEnroe var teknisk meget dygtigere, var hurtig som få og havde stor forståelse for at placere sine slag korrekt.
- Mod Connors og Borg føler du, at du er blevet ramt af en forhammer, men mod McEnroe er det en stilethæl, sagde Arthur Ashe engang i et interview med Sports Illustrated.
Top 100: Danske trænere enige: Anja er den største
Men i takt med de gode resultater fulgte udbruddene.
- Dommerne tager røven på mig her, sagde han engang om dommerne i Wimbledon.
Mange iagttagere gennem årene har peget på, at afbrydelserne og raseriudbruddene rent faktisk var til McEnroes fordel. Dels kunne det hyle modstanderne ud af den, men det kunne også forbedre hans eget spil.
Blev bedre af at være sur
- Han er den eneste spiller I historien, der kan gå amok og spille bedre tennis, sagde den berømte sportsjournalist George Plimpton engang til magasinet Esquire.
Mod Borg holdt han hovedet koldt. Og det var netop i disse storkampe, han viste, at han kunne udholde de lange og udmattende forestillinger, som Borg var en mester i. Wimbledon-finalen i 1980 er måske den bedst spillede finale nogensinde. Det endte med at blive Borgs femte sejr i træk. Men året efter var der rematch, og her vippede McEnroe svenskeren af pinden. Senere samme år vandt McEnroe US Open-finalen over Borg, der siden aldrig kom igen på samme kraft.
Frem til 1985 var McEnroe den bedste spiller i verden. Derfra gik det ned ad bakke, og at han var halvdoven og ikke ligefrem nogen træningsnarkoman tilskrev Sally Jenkins i Sports Illustrated senere som en væsentlig faktor i, at han nåede syv og ikke 14 Grand Slam-titler.
Blandt de berømte scener er også diskvalifikationen i 4. runde af Australian Open 1990. Mod upåagtede Mikael Pernfors, Sverige, fik McEnroe advarsler for at intimidere en linjedommer (!), smadre sin ketsjer og endelig for at bande af dommeren. Det betød diskvalifikation for en chokeret McEnroe.
Han indstillede en tumultarisk karriere i 1992 og er siden blevet en berømt kommentator, der af nogle betragtes som spillets bedste.
