Tre sportsgrene taget af OL-listen

Boksning, vægtløftning og moderne femkamp er foreløbigt taget af listen over OL-discipliner ved legene i 2028

Der var boksning på OL-programmet i Tokyo i  år, men det ser ikke ud til at blive tilfældet i 2028 i Los Angeles. Foto: UESLEI MARCELINO/Ritzau Scanpix
Der var boksning på OL-programmet i Tokyo i år, men det ser ikke ud til at blive tilfældet i 2028 i Los Angeles. Foto: UESLEI MARCELINO/Ritzau Scanpix
Følg Sport

Tre sportsgrene er røget i farezonen i forhold til at være med på programmet ved OL i Los Angeles 2028.

Det drejer sig om boksning, vægtløftning og moderne femkamp.

Det meddeler Den Internationale Olympiske Komité (IOC) og den lokale organisationskomité torsdag aften dansk tid.

De tre sportsgrene kan dog komme tilbage i varmen, understreger IOC samtidigt.

Det kræver, at de respektive forbund i 2023 beviser, at de lever op til en række opstillede kriterier.

Boksning skal blandt andet arbejde med sit dommersystem og økonomisk gennemsigtighed, skriver Reuters.

Hesten ville slet ikke som Annika Schleu under ridedisciplinen i moderne femkamp ved OL i Tokyo. Efter gennemløbet blev hendes træner smidt ud af konkurrencen for at slå hesten. Foto: Hassan Ammar/Ritzau Scanpix
Hesten ville slet ikke som Annika Schleu under ridedisciplinen i moderne femkamp ved OL i Tokyo. Efter gennemløbet blev hendes træner smidt ud af konkurrencen for at slå hesten. Foto: Hassan Ammar/Ritzau Scanpix
 

For vægtløfting er doping og korruption de primære udfordringer, mens moderne femkamp skal finde en ny sportsgren i stedet for ridning, der efter planen udgår efter pres fra dyrevelfærdsaktivister.

Programmet i Los Angeles inkluderer skateboarding, surfing og klatring. De debuterede alle i Tokyo tidligere i år og er også med i Paris i 2024.

Boksning, vægtløfting og moderne femkamp er også med i Paris, men risikerer altså herefter at ryge ud.

Den foreløbige liste over discipliner i Los Angeles i 2028 skal godkendes af IOC i februar næste år.

Seneste nyt

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.