Den amerikanske basketspiller Kyrie Irving, der til daglig spiller for Brooklyn Nets, har ikke længere noget samarbejde med Nike.
For blot en måned siden suspenderede virksomheden Nets-spilleren uden løn, efter han delte antisemitisk indhold på sin Twitter-profil.
Siden fik Irving seks ufravigelige krav, hvis han ville gøre sig forhåbninger om at fortsætte sin karriere hos Brooklyn Nets, men noget tyder på, at han ikke har efterlavet kravene.
Mandag bekræftede en talsmand overfor The Athletic, at de to parter er gået hver til sit.
Vil ikke undskylde
Efter delingen af den antisemtiske videoe og den efterfølgende suspendering mødtes Kyrie Irving med pressen for at udlægge sagen fra sin side, men fremmødet endte med at give bagslag for NBA-stjernen.
30-årige Irving undlod nemlig at undskylde for episoden, og det fik sagen til at spidse endnu mere til.
- Vi var forfærdede i dag (torsdag, red.), da Kyrie over for pressen nægtede utvetydigt at sige, at han ikke har nogen antisemitisk overbevisning, skrev klubben dengang på sin hjemmeside.
Hele balladen begyndte, da Irving delte filmen 'Hebrews to negroes: Wake up black America!' på Twitter.
Filmen er baseret på den kontroversielle bog af samme navn, der indeholder flere antisemitiske passager.
Kyrie Irving har tidligere bragt sig selv i mediernes søgelys, da han nægtede at lade sig vaccinere i 2020, som betød, at han var udelukket fra at spille i flere amerikanske delstater.