Smertefulde hvedebrødsdage: Superparrets store nedtur

Efter sommeren storstilede stjernebryllup er den tyske verdensmester blevet frosset ud af Manchester United, mens den falmende tennisstjerne har trukket stikket

Det lykkelige par kunne i sommer fejre hinanden på Venedigs kanaler. Siden har begge deres karrierer sejlet. Video: Splash

For de fleste markerer deres bryllup en lys og lykkelig fremtid.

Det er da også muligt, at Bastian Schweinsteiger og Ana Ivanovic, der i sommer blev gift under pomp og pragt i Venedig, er lykkelige sammen og ser lyst fremad.

Men på de baner, hvor de har hentet deres stjernestatus, trækker mørke skyer sig sammen over den tyske verdensmester i fodbold, og den serbiske tennisdarling, der både har vundet French Open og toppet verdensranglisten.

For et par dage siden blev parret senest fotograferet i en golfvogn tæt på deres 35 millioner kroner dyre luksusejendom i Cheshire. Tilsyneladende ubekymrede.

Bastian Schweinsteiger er i dag frosset ud i Manchester United, mens Ana Ivanovic rutsjer ned ad verdensranglisten. Foto: All Over Press
Bastian Schweinsteiger er i dag frosset ud i Manchester United, mens Ana Ivanovic rutsjer ned ad verdensranglisten. Foto: All Over Press

Ret beset har parret nok heller ikke de store, økonomiske genvordigheder, for han har tjent kassen i Bayern München og Manchester United, mens hans appetitlige hustru har formået at supplere ketsjer-karrieren med lukrative sponsorkontrakter.

Hvis de mener det, når de siger, at de stadig har sulten som sportsfolk, har de bare hver deres påtrængende problem.

José Mourinho har nemlig afskrevet den 32-årige og noget temposvage midtbanespiller, som for nylig også tog en tårevædet afsked med det tyske landshold. Og det samme er rent teknisk sket i klubbens regnskab, hvor han ikke længere er værdisat.

- Jeg er klar, hvis holdet får brug for mig, siger Bastian Schweinsteiger ufortrødent, mens han måske griner hele vejen hen til Deutsche Bank.

Imens har Ana Ivanovic trukket stikket for resten af den tennissæson, som ikke har budt på mange opmuntringer.

Hun skal komme sig over såvel en håndleds- som en tåskade, skriver hun til sine fans, som hun stadig kan tælle i millioner på de sociale medier.

Den 28-årige fotomodel har prydet mange magasin-forsider, men det er ikke på noget tidspunkt i 2016 lykkedes hende at vinde tre kampe i træk.

Så sent som i 2014 var hun i Top 5, men siden har hun fulgtes lidt med Adidas-veninden Caroline Wozniacki ned ad verdensranglisten. Hun holder stadig en plads som nummer 31, men når sæsonen er slut vil hun være et pænt stykke udenfor Top 50, og så er der lang vej op gennem et felt af unge, skarpe konkurrenter.

Fodboldgemalen ærgrer sig over endnu en skidt præstation af sin daværende forlovede ved French Open i maj. Foto: All Over Press
Fodboldgemalen ærgrer sig over endnu en skidt præstation af sin daværende forlovede ved French Open i maj. Foto: All Over Press

Hendes hjemmeside prydes stadig af et foto, hvor hun med velkendt vinder-attitude knytter hånden.

Og på Twitter lover hun da også, at hun vender stærkt tilbage.

- Jeg kan ikke vente på at vende frisk tilbage I 2017, skriver hun.

Spørgsmålet er, om hun i stedet vender tilbage til forsiderne iført en baby, hvis far er forhenværende fodboldspiller.

Flotte fotos: Her er OL's lækreste babes

Schweinsteigers bror sviner Mourinho: Mangel på respekt

Seneste nyt

Partimoder Pia kan ikke slippe magten

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.