Annonce:
Annonce:

Vanvittigt spark: Randers-fan vandt 100.000 kr. i pausen

Randers FC-fan Michael Hansen lavede et drømmespark i pausen i superliga-kampen mellem Randers og Hobro, og scorede 100.000 kroner 

Her kan du se Michael Hansens drømmespark, der nu har gjort den heldig fyr 100.000 kroner rigere
Annonce:

Publikum på Randers stadion jublede torsdag aften lige så vildt, som var det Randers FC, der havde scoret i hjemmekampen mod Hobro.

Men det var ikke Randers FC, der blev jublet af i pausen, det var Randers-fan Michael Hansen, der i stedet for at hente kolde øl, lige ville fordrive tiden med at lave et drømmespark til 100.000 gode danske kroner.

Så det gjorde han.

Men hans reaktion var næsten lige så overraskende som selve sparket, da Ekstra Bladet havde ham i røret kort efter hans forgyldte fod lossede ham 100.000 kroner rigere.

- Hvordan har du det lige nu?

- Jeg er lidt nede. Vi er bagud 1-0, lød det tørt fra Michael Hansen.

- Men der er vel noget, der har hjulpet lidt på såret indtil videre?

- Jo, jo. Jeg vandt jo 100.000.

Hvordan har du det med det?

- Jo, det har jeg det da fint med.

Har du været tidligere professionel eller hvad?

Annonce:

- Nej, jeg har ikke spillet siden jeg var 16 år, lyder det fra den 44-årige mesterskytte.

Hvordan lykkedes det dig at lave det spark?

- Det er jo bare held. Mere er der ikke i det.

Du har ikke en bestemt teknik eller øvet dig, derhjemme?

- Nej, det kunne jeg ikke nå. Jeg fik jo først at vide i går, at jeg skulle skyde i dag, siger Michael Hansen, der havde meldt sig til pausekonkurrencen, hvor man skulle hamre en fodbold igennem et lille hul oppe i trekanten af målet, gennem et stort gult lærred, der var sat op i målet af en sponsor.

Men den brave fodboldglade østjyde har på ingen måde mistet besindelsen efter drømmesparket.

- Jeg skal nok have mig en ny bil, lyder det fra Michael Hansen.

Og mon ikke det har lunet lidt, nu da det faktisk endte med, at Hobro vandt 1-0 over Randers FC.

Torsdag vandt FC Midtjylland Superligaen. Her kan du se guld-interview med træner Glen Riddersholm

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
’Man behøver ikke have ondt af Joachim, men...’
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: