Så fik vi Superligaen 2020/21 i gang og sikke et drama! To røde kort, hvilket var lige så mange, som vi havde fået i syv åbningsrunder mellem 2013 og 2019 og fremfor alt en premiere på videodommer-systemet VAR.
Dommerformand Michael Johansen havde på forhånd proklameret, at kun klare og åbenlyse fejl ville blive rettet af video-overdommeren, og dermed var der lagt op til, at hoveddommeren stadig var den person, som traf den endelige beslutning.