Vennerne om Jan Ullrichs nedtur: For nem at lokke

Først fightede han sig forbi en barndom med en voldelig og fordrukken far, så sloges han med det øvrige felt fra de unge konkurrenter i DDR til de store Tour-stjerner og besejrede både bjerge og rivaler. Så sloges han med et misbrug, der eksploderede fra fed mad og vin over 90’ernes dopingpræparering til narkotika med sine indre dæmoner og dårligt selskab - sig selv indbefattet. Og tabte. Det hele kulminerede på et hotelværelse, der flød med beviser på hans usunde levevis, hvorfra Jan Ullrich blev ført bort af politiet efter en anmeldelse for grov vold mod en prostitueret. Den 44-årige nu meget tidligere cykelstjerne har ramt bunden med et brag, og nu håber gamle kolleger og venner, at han får hjælp og finder kræfter til at klare en bjergetape helt uden for kategori. - Jeg er virkelig nervøs for hans situation, og derfor er jeg lettet over, at han nu er i professionelle hænder. Jeg håber, at han ultimativt kommer tilbage til sin familie, siger Jens Voigt, mangeårig kollega og tysk landsholdskammerat, til Ekstra Bladet. Jens Voigt nævner andre tidligere – og tidligt afdøde - cykel-kolleger som skræk-eksempler på de nedture, der følger, når karriere-kæden falder af. - Jan gik fra at være en helt, der blev tiljublet af en million tilskuere på Champs-Élysées, til at være en nobody, der boede i Schweiz, og som ingen længere ringede til, konstaterer han. - Det var hårdt for ham, da hans karriere sluttede, for han var ikke klar til det mentalt. Han talte aldrig offentligt om sine problemer, men han kæmpede med dem. Der var ingen plan B, og så mødte han folk, der foregav at være hans venner, men som kun var der på grund af hans navn og hans penge, fortæller Voigt. - Jans største svaghed er, at han er så nem at påvirke. Derfor var han også let at lokke til at feste. - Det er mere bekvemt at vælge den brede ’highway to hell’ end den smalle ’stairway to heaven’, og når du først er kørt ned ad den, er det svært at dreje fra, konstaterer cykelkollegaen. - Den unge Jan er stadig derinde et sted, og jeg er overbevist om, at han gerne vil ud. Men han er 44 år og ingen uskyldighed. Han må selv tage ansvar, fastslår Jens Voigt. Danske Brian Holm, som er både Jan Ullrich og Jens Voigts tidligere holdkammerat og sportsdirektør, husker det unge supertalent som en glad og positiv, men også genert og lidt naiv ung mand, da den tidligere amatør-verdensmester på en ret stor klinge trådte ind i det professionelle cykelmiljø. - Han blev siden kaldt ’århundredets talent’ i en bog, og det passede meget godt. Han kunne noget, vi andre ikke kunne. Han havde en kæmpe motor, var elegant på en cykel og kunne begå sig i feltet, husker Holm, der var holdkammerat med Ullrich og Bjarne Riis hos Telecom i årene 95-97. Riis vandt Tour de France i 1996 og trak Ullrich med på podiet, før tyskeren året efter kørte fra danskeren og blev den første og indtil videre eneste tyske Tour-vinder. Siden blev Holm i 2004 chef for Ullrich, da holdet hed T-Mobile. - Og på det tidspunkt kunne jeg ikke kende ham igen. Der var sket noget mentalt med ham. Nu var han en fyr, der havde fået nogle dårlige vaner, og en omgangskreds, jeg ikke brød mig om. - Vi blev decideret uvenner under Tyskland Rundt, fordi han ville drikke vin om aftenen. Jeg tænkte, at nu blev jeg nok arbejdsløs, for han var så stort et navn, men på et efterfølgende møde holdt han trods alt hånden over mig. - Han spiste også alt for meget, og han omgav sig med nogle deciderede idioter, konstaterer Brian Holm. Den sidste type havde Jan Ullrich ulykkeligvis været vant til at møde fra barnsben hjemme i Rostock i DDR. Den første var Werner Ullrich, hans far - en alt for tørstig betonarbejder, der blev voldelig over for sin familie, når han var fuld. - Jeg var ikke noget ønskebarn, har Ullrich selv fortalt i en biografi. Hans mor, Marianne, var 21 år, da hun fik Jan og havde allerede to år tidligere født storebroderen, Stefan, og siden fulgte lillebror Thomas. Werner foretrak sine drikkebrødre, mens Marianne knoklede for at brødføde den lille familie. - Jeg kendte ikke min far ret godt, har Jan Ullrich, der selv har et ar i hovedet efter en faderlig røvfuld som seksårig, fortalt, men Werner lærte ham dog i samme periode at cykle, før han forlod familien. (artiklen fortsætter under billedet) I begyndelsen havde han weekend-samkvem med sønnerne, men det døde hurtigt ud, og da han efterlod deres julegaver i opgangen, var signalet ikke til at tage fejl af. Hans forsvinden var en lettelse, og Jan så først sin far igen som 20-årig under et gadeløb i Berlin. Fra mængden råbte hans far på ham og stak ham en lap med sit telefonnummer. Jan puttede den i lommen, men da det regnfulde løb var overstået, var papirets tal ulæselige. Werner Ullrich døde i 2013. Flere faderskikkelser skulle følge i cykelkarrieren, der tog fart, da moderen i sin hvide Trabant kørte sin 13-årige søn til en typisk DDR-idrætsskole i Berlin. Et ophold, der er beskrevet i journalist Andreas Burkerts bog. Her mødte han cykeltrænerne Peter Sager og Peter Becker, og siden blev forretningsmanden Wolfgang Strohband hans manager, ligesom sportsdirektøren Rudy Pevenage trådte tæt ind på ham. Onde tunger hævder ifølge bogen, at de sidstnævnte mere har levet af hans succes end beskyttet ham. For de unge DDR-ryttere var amatørernes Fredsløb i Østeuropa det største i verden, mens Tour de France var en uvirkelig størrelse, som de måtte snige sig til at følge via vestlige tv-kanaler. Jans søde tand blev også fodret via dyrt hentet luksus fra det forbudte Vesten, gerne en plade Lindt-chokolade. Og siden blev de søde sager en decideret – og karrieretruende – last. Efter gennembruddet i 1997 spiste Ullrich sig mere end mæt uden for sæsonen, og siden blev han ’den evige toer’ bag Marco Pantani og Lance Armstrong på de franske veje. I 2002 var han på kanten til at opgive, dels fordi han ikke kunne motivere sig selv til at træne i nødvendigt omfang og holde op med at æde, dels fordi han løb ind i en seks måneder lang dopingkarantæne - angiveligt fordi han havde taget amfetamin til en privat fest. Han fik dog rejst sig i sadlen til 2003-udgaven af Tour de France, hvor Ullrich var meget tæt på at slå Armstrong. I 2005 blev han nummer tre, men dagen før Tour-starten i 2006 blev tyskeren sammen med en række andre topnavne udelukket fra løbet på grund af mistanke om bloddoping som en del af Operación Puerto. 21. juli samme år blev han fyret fra T-Mobile og valgte et halvt år senere at stoppe karrieren som 33-årig. --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- Ingen tilgivelse Som en af få har Jan Ullrich aldrig indrømmet et dopingmisbrug, og netop den undladelse har gjort livet meget svært for ham, ikke mindst i hjemlandet. - De fleste steder har reaktionen været: Fint nok, lad os nu komme videre. Herhjemme får man en mavepuster, men bliver så tilgivet. - I Tyskland er det anderledes. Hver gang, han var ved at komme tilbage til et mindre job som for eksempel sportsdirektør for et cykelløb, lagde pressen tryk på, og så blev han sparket ned igen, fortæller Brian Holm. - Samtidig har han kunnet se andre, som gjorde det samme, gå rundt nede til Tour de France, enten i VIP-zonen eller som tv-kommentatorer. - Når man ikke er så robust og så oplever den slags uretfærdighed, så går man nok ned. Han har fået flere pisk end alle andre. Som jeg altid har sagt, er hans største forbrydelse, at han er tysker. Jens Voigt kan godt genkende billedet af en ubønhørlig, tysk presse, men han har også en tilføjelse: - For at blive tilgivet skal du bede om det. Det har han aldrig gjort. Han har aldrig sagt undskyld. --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- Ullrich og kvinderne Også historien om Jan Ullrich og kvinderne i hans liv er et kuriøst kapitel – lige nu tilsyneladende uden nogen lykkelig afslutning. Så sent som i juni sagde han ellers til det tyske sladderblad Bunte om sit seneste bekendtskab: - Elisabeth er sammen med Gaby og Sara den tredje kvinde, der er mit livs kærlighed. Den seneste tid har man dog ikke kunnet se den 34-årige cubaner ved hans side. Jan Ullrich lærte Gaby Weis at kende i 1994. Hun var en stor støtte for ham, men holdt sig altid helst i baggrunden. De boede sammen i Schweiz og fik i 2003 datteren Sarah, men blev skilt to år senere. Få uger senere præsenterede Jan sin næste udkårne, Sara Steinhauser, og han sparede ikke på superlativerne om hverken hende eller deres kærlighed. De to blev gift i 2006, flyttede ind i en luksusvilla i den lille schweiziske by Scherzingen og fik i de efterfølgende år sønnerne Max, Benno og Tobi sammen. Den vragede Gaby var på så venskabelig fod med parret, at hun blev gudmor til deres to første børn. - Jan og jeg forstår hinanden bedre som venner end som par, forklarede hun til Bunte. I 2016 flyttede familien til Mallorca og blev gode venner med naboen, skuespilleren Til Schweiger. Børnene fik lov at bruge hans trampolin, og Ullrich kom ind for at se Bundeliga-kampe via naboens Sky-abonnement. I juni rejste Sara derfra med børnene, mens Ullrich blev i villaen, hvor offentligheden for første gang fik kendskab til hans nedtur, da han forleden kravlede ind over hegnet til naboens havefest, truede flere gæster og blev anholdt. --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- Læs mere om Jan Ullrich og kollegerne Tour-nostalgi: Vidunderbarnet åd sig fed hver vinter 20 år efter: Riis husker Touren med blandede følelser Dopingens mørke skygge Da Touren mistede sin uskyld: Nøgne ryttere måtte lade sig undersøge

Vennerne om Jan Ullrichs nedtur: For nem at lokke

Først fik supertalentet tæsk af sin far og siden af hele Tyskland under sit bratte fald fra folkehelt til narkoman, voldsmand og udstødt

Læs videre med
Ekstra Bladet+

For79 kr./md.

Læs videre medEkstra Bladet+

For79 kr./md.

Læs videre med
Ekstra Bladet+