- Der er mange, der siger, at man skal have spillet en grand slam i forvejen for at kunne vinde en, men jeg ser ingen grund til, at jeg ikke kan gå ind og vinde den.
Bemærkningen fra 15-årige Holger Rune falder lige så naturligt og ubesværet, som han svinger en ketsjer.
Det sidste gør han så godt, at han er verdens bedste spiller i sin årgang, 2003, og ordene peger frem mod hans første optræden i en grand slam, Australian Open i januar.