Verdensmestre præger nominering til Årets Sportsnavn

Mads Pedersen, herrelandsholdet i håndbold og Anne Marie Rindom er blandt de nominerede til Årets Sportsnavn

Mads Pedersen er blandt de nominerede til Årets Sportsnavn. Foto: Mikkel Tariq Khan.
Mads Pedersen er blandt de nominerede til Årets Sportsnavn. Foto: Mikkel Tariq Khan.

Det skorter ikke på VM-guld blandt de nominerede til Årets Sportsnavn 2019.

Torsdag satte Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Team Danmark navn på de 15 nominerede til den prestigefyldte sportspris, der uddeles ved Sport 2019-showet i Herning 4. januar. Seks af dem har vundet VM-guld i 2019.

Det drejer sig om sejleren Anne Marie Rindom, danseparret Bjørn Bitsch og Ashli Williamson, paraatleten Daniel Wagner, herrelandsholdet i håndbold, cykelrytteren Mads Pedersen og racerkøreren Michael Christensen.

- Det er en af årets sværeste discipliner at nominere 15 atleter til Årets Sportsnavn, siger administrerende direktør i DIF Morten Mølholm Hansen i en pressemeddelelse.

- Det er ikke svært at komme op på 15 egnede atleter, men det er svært at begrænse sig, og det er svært at sammenligne præstationer på tværs af sportsgrene.

Artiklen fortsætter under billedet...

Herrelandsholdet i håndbold vandt VM tidligere i år. Foto: Jens Dresling.
Herrelandsholdet i håndbold vandt VM tidligere i år. Foto: Jens Dresling.

Som noget nyt i år er Jyllands-Posten ikke en del af partnerskabet om prisen, som har eksisteret siden 1991.

I stedet vil sportsstjernerne Michael Laudrup og Camilla Martin, der begge er indlemmet i Sportens Hall of Fame, og kronprins Frederik få indflydelse på, hvem af de nominerede der skal modtage prisen.

I dommerkomitéen vil kulturministeren desuden sidde i selskab med topchefer fra DIF og Team Danmark.

Med titlen som Årets Sportsnavn følger en check på 75.000 kroner.

Sidste års modtager af prisen blev tennisstjernen Caroline Wozniacki, mens navne som racerkøreren Tom Kristensen, bokseren Mikkel Kessler og svømmeren Jeanette Ottesen også har modtaget prisen.

Her er de 15 nominerede til Årets Sportsnavn 2019:

* Anders Antonsen, badminton.

* Anne Marie Rindom, sejlsport.

* Bjørn Bitsch og Ashli Williamson, dans.

* Damefireren uden styrmand, roning.

* Daniel Wagner Jørgensen, para-atletik.

* Emma Aastrand Jørgensen, kajak.

* Herrelandsholdet, håndbold.

* Jakob Fuglsang, cykling.

* Julie Leth og Amalie Dideriksen, banecykling.

* Leon Madsen, speedway.

* Mads Pedersen, cykling.

* Michael Christensen, motorsport.

* Rajbek Bisultanov, brydning.

* Sverri Nielsen, roning.

* 4000 meter-holdet, banecykling.

Se også: Voldsdømt hockeyspiller orker ikke mere

Se også: Nu skriver de historie i Leipzig: Det er en drøm

Skandinavien - 27. nov. 2019 - kl. 22:56 Hooligans amok - brænder Zlatan-statue

Så er der råd til julegaver... Priske får solidt lønhop i FC Midtjylland. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Underskrift sikrer FCM-træner voldsomt lønhop

3 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere