Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel
Sport

1972: Massakren i München

11 idrætsfolk og ledere fra Israel blev dræbt i de moderne Olympiske Leges mørkeste kapitel




De Olympiske Lege var tilbage i Tyskland for første gang siden Adolf Hitlers propagandashow i 1936. Med denne historisk set mørke begivenhed i nogenlunde frisk erindring var de tyske arrangører ekstraordinært opsatte på at skabe åbenhed og frihed i og omkring den Olympiske By. Det skulle siden vise sig at være en håbløst naiv åbenhed med katastrofale konsekvenser for sikkerheden, og den israelske delegation blev et meget let bytte.
Klokken halv fem om morgenen 5. september kravlede otte medlemmer af den palæstinensiske terrororganisation Sorte September over hegnet til den Olympiske By.
Svingende med deres maskinpistoler og iklædt elefanthuer indtog terrorristerne den israelske delegations lejligheder. Brydedommeren Yossef Gutfreund blev vækket af skrabelyde på døren til sin lejlighed. Han sprang ud af sengen og smed sig mod døren således, at træneren for de israelske vægtløftere, Tuvia Sokolovsky, kunne nå at flygte, men i den følgende kamp blev brydetræneren Moshe Weinberg, samt vægtløfteren Yossef Romano, skudt og dræbt.

Konkurrencer forsatte
Halvanden time senere, med to dræbte israelere og yderligere ni israelske gidsler i deres varetægt, offentliggjorde terroristerne et brev, hvor de krævede 236 politiske fanger løsladt samt fri passage ud af Vesttyskland. Forhandlinger mellem tyske og israelske myndigheder foregik dagen igennem, mens begivenhederne blev fulgt tæt i hele verden via tv og radiorapporter. De direkte og levende billeder gav terroristerne ubetalelig opmærksomhed – og tillod dem ydermere at følge med i, hvordan snigskytter fra det vesttyske antiterrorkorps var i stilling på de omkringliggende hustage.

Forunderligt nok fortsatte Legenes konkurrencer – til den israelske delegations store vrede – det meste af dagen, før de sportslige udfoldelser endelig blev stoppet klokken 16.00.
Israels regering afviste kategorisk at forhandle med terrorristerne, så de vesttyske myndigheder måtte i hast forsøge at finde en løsning på gidselsituationen. Terrorristerne havde forlangt et fly til Kairo, og de havde accepteret at lade sig helikoptertransportere til NATO-flyvebasen Fürstenfeldbruck, hvor et Boeing 727 ville holde klar til afgang. Under helikoptertransporten gik det op for det vesttyske politi, at der var otte og ikke fem terrorrister, som man oprindeligt havde troet. Den viden kom til at underminere et planlagt bagholdsangreb i lufthavnen, hvor blot fem af politiets snigskytter var på plads, og ydermere havde ingen af disse skytter modtaget særlig uddannelse.

Redningsaktion fejlede
Terrorristerne og deres gidsler ankom til lufthavnen klokken 22.30. To af terrorristerne inspicerede Boeing’en. De fandt ud af, at der hverken var piloter eller andet personel ombord. De var blevet lokket i en fælde og løb tilbage til helikopterne. Klokken 23.00 gav politiledelsen ordre til snigskytterne om at åbne ild. To terrorrister og en enkelt politimand døde i ildkampen. I helikopterne var gidslerne fortsat bundet, og situationen gik i midlertidigt dødvande, mens de tilbageværende terrorrister sporadisk affyrede skud mod lufthavnsbygningen.

Kort efter midnat erkendte terrorristerne, at situationen var uløselig, og de igangsatte deres sidste aktion. De skød fire gidsler i den ene helikopter og smed så en håndgranat ind i den anden. I alt blev 11 medlemmer af den israelske delegation dræbt under terrorangrebet. Redningsaktionen havde været en katastrofe.
Tre af de otte terrorister undgik at blive dræbt, og de blev tilmed løsladt fra deres fængsel måneden efter som en del af en forhandling i kølvandet på en kapring af et Lufthansa-fly foretaget af palæstinensiske terrorrister. To af terrorristerne blev senere henrettet af den israelske efterretningstjeneste, mens den tredje overlevende terrorrist fra München-massakren, Jamal Al-Gashey, fortsat er i live og bor et ukendt sted i Nordafrika.

kommentarer
Vis kommentarer
Sport