Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

1905: Einstein: ’Alt er relativt’

Relativitetsteorien ændrede vores opfattelse af tid og rum for altid





Det var som teknisk sagsbehandler ved patentkontoret i Zürich, at en af verdens største videnskabsmænd udtænkte det, der nu er kendt som relativitetsteorien. Den ændrede vores opfattelse af tid og rum for altid.

Hør Einstein tale om fremskridt (video: YouTube)

Det lå ikke i kortene, at Albert Einstein skulle blive en stor tænker. Han forsøgte som 16-årig at komme ind på Zürichs polytekniske højskole uden studentereksamen, men bestod ikke prøven. I 1896 tog han så studentereksamen på gymnasiet i Aarau i Schweiz og derefter kom han ind på fysikstudiet. Fire år efter fik han diplom.

Patent-kontorjob
Efter to år med skiftende vikariater blev han ansat på patentkontoret i Zürich, og det var herfra han i 1905 indsendte sin artikel om det for os almindelige dødelige noget vanskelige emne: Forklaringen på den fotoelektriske effekt på grundlag af Plancks kvantehypotese. Det var det arbejde, der senere skulle give ham nobelprisen. I slutningen af juni indsendte han sin første artikel om relativitetsteorien og i slutningen af september den anden.

Relativitetsteorien udvider Isaac Newtons og Galileis fysiske love. En primær del af teorien er, at lysets hastighed regnes for konstant, uanset hvor i universet det betragtes fra.

Det relative tog

Et klassisk billede på teorien handler om et tog på vej forbi en perron, hvor to lyn samtidigt slår ned, et i hver ende. En tilskuer på perronen ser disse lyn ramme samtidigt, da lysglimtene når perronen samtidigt. En passager siddende i midten af toget oplever derimod, at det forreste lysglimt sker før det bageste, da toget er i bevægelse frem mod forreste lyn. Da lyshastigheden er ens for begge lyn, og nedslagene set udefra skete samtidig, bliver selve tidens forløb forskellig for hver af observatørerne. Afhængig af en observatørs placering og bevægelse er selve tidsbegrebet altså variabelt eller, sagt med et andet ord, relativt.

I Albert Einsteins anden artikel fra september 1905 konkluderede han, at energi og masse hænger sammen gennem fysikkens vel mest berømte ligning: E=mc2: Energi er lig med masse gange lysets hastighed i anden.

kommentarer
Vis kommentarer
Videnskab