Eksperter: Storbritannien kan blive i EU trods Brexit

Tør de britiske politikere trykke på aftrækkeren? Britisk flertal risikerer lang næse, mener eksperter

Det er muligt, at 52 procent af briterne stemte landet ud af EU, men parlamentet har en række smuthuller, hvis politikerne tør. Foto: Anthon Unger
Det er muligt, at 52 procent af briterne stemte landet ud af EU, men parlamentet har en række smuthuller, hvis politikerne tør. Foto: Anthon Unger

Trods resultatet af sidste uges folkeafstemning kan det ende med, at Storbritannien aldrig forlader EU. Det vurderer både danske og udenlandske eksperter.

- Lige nu er alle muligheder åbne. Formelt har den britiske befolkning stemt ved en vejledende folkeafstemning. Det er vigtigt at understrege, at den er vejledende. Det betyder jo, at der ikke er nogen i Storbritanniens politiske system, der er forpligtet til at efterleve den, siger lektor Ole Helmersen fra CBS, der er ekspert i moderne britisk politik.

Den britiske premierminister David Cameron lovede ellers før folkeafstemningen, at han ville respektere folkets dom. Hvis det blev et ’leave’, ville han straks aktivere den såkaldte artikel 50 i Lissabon-traktaten, som indleder forhandlinger om et lands udtræden af EU inden for maksimalt to år.

Men i stedet aktiverede han sin egen exit som formand for de britiske konservative. Dermed overlader han forhandlingerne med EU til sin afløser, som tidligst bliver valgt til september.

Splitter Storbritannien i atomer
Ifølge Maria Dermertiz, der er forsker ved den Bruxelles-baserede økonomiske tænketank Bruegel, er det dog usikkert, om den kommende britiske regeringsleder overhovedet tør aktivere artikel 50.

Skotterne - som ønsker at blive i EU - har klart meddelt, at de forbereder en ny folkeafstemning om løsrivelse fra Storbritannien, hvis parlamentet i London godkender et farvel til unionen.

- Det vil betyde, at de britiske parlamentsmedlemmer skal sige ja til ikke alene at fjerne det nuværende forhold til EU, men også potentielt splitte Storbritannien op, siger Maria Dermertiz til Børsen.

Hun anser det for mest realistisk, at det store EU-positive flertal i det britiske underhus - på små 500 medlemmer ud af 650 - vil udskrive nyvalg, og herefter gå til valg på at blæse på resultatet af folkeafstemningen i sidste uge.

Men ifølge Ole Helmersen fra CBS står alt altså åbent.

- Når man lytter til de britiske politikere kan man høre, at de ikke ved hvordan, de skal tackle det. De sender forskellige prøveballoner op, siger Ole Helmersen, der her giver sit bud på, hvordan det politiske flertal i parlamentet kan omgå folkets dom.

***

Hvis de blæser på vælgerne

Afstemningen i sidste uge var blot vejledende. Et flertal af britiske politikere kan altså vælge at fortsætte som hidtil.

- Det britiske parlament kan træffe en beslutning, hvor de siger til befolkningen; Tak for rådet. Vi har hørt, hvad I siger. Men vi beslutter nu at gøre noget andet, så vi bevarer vores medlemskab af EU, forklarer Ole Helmersen fra CBS.

- Det tror jeg dog ikke, at de vil gøre lige nu og her. Men de gør det muligvis det på et senere tidspunkt, hvis de opdager, at uroen om den britiske økonomi skader nationen så meget, at de føler sig nødt til at gøre det. Det har ikke noget problem med at få et flertal i parlamentet, siger han.

***

Fortrydelses-pillen

Hvis briterne, når de til efteråret har fået en ny premierminister, sætter gang i den formelle proces med at melde landet ud af EU, skal parlamentet på et tidspunkt ophæve den lov, som i sin tid var grundlaget for at melde sig ind.

- Der kan man risikere, at en gruppe parlamentsmedlemmer vil stemme imod. For eksempel med stor sandsynlighed dem fra det skotske Nationalparti, som har over 50 medlemmer. Man kan også forestille sig, at nogle af de konservative vil gøre det - og at Labour vil gøre det. Jeg siger ikke, at det sker - men det er et muligt scenarie, forklarer CBS-lektor Ole Helmersen.

***

Ny folkeafstemning

Hvis briterne om nogle måneder indleder officielle forhandlinger om at træde ud, kan landet efter to-tre år ende med at få tilbudt en ny tilknytningsaftale a la Norge. Altså hvor man stadig er medlem af det indre marked og nyder godt af aftaler med EU.

- Men det vil have enorme omkostninger, og en norsk model med adgang til det indre marked vil omfatte reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed. Og så ryger man direkte ind i det, som var hele hovedargumentet for Brexit-kampagnen. Nemlig at stoppe tilstrømningen af arbejdskraft fra Østeuropa, vurderer Ole Helmersen.

- Og her kan man forestille sig et scenarie, hvor de i løbet af nogle år beslutter sig for, at det ikke er nogen særlig god ide. Så kan et politisk flertal lave en ny folkeafstemning, inden forhandlingerne afsluttes. Så vil man forsøge at forklare, hvad briterne vil miste ved den nye aftale sammenlignet med at blive i EU, siger han.

***

Nyvalg til parlamentet

Det næste valg til det britiske underhus er først i 2020. Men hvis to tredjedele af de britiske parlamentsmedlemmerne ønsker det, kan der udskrives valg i utide.

De EU-positive politikere kan så vælge at sige; 'tag os eller lad være. Vi går til valg på, at resultatet af folkeafstemningen skal underkendes - eller at der skal udskrives en ny folkeafstemning'.

Et argument kunne være, at både skotterne og briterne på Gibraltar vil forsøge at blive i EU, selv om resten af landet træder ud.

- Det kunne man også forestille sig. Altså et almindeligt parlamentsvalg, hvor nogle af partierne går til valg på at udskrive en ny folkeafstemning. Både Skotland og Gibraltar vil gøre alt, hvad de kan, for at blive i EU. Skotterne er stemt ned af englænderne, og det kan de ikke lide, siger CBS-ekspert Ole Helmersen.

518 kommentarer
Vis kommentarer