- Min bror blev invalid i det kryds

Livsfarligt vejkryds i landsby: Spritbilist torpederede hus og sendte mor og to børn på traumecentret

En illustration af hvordan bilen torpederede huset. Video: Claus Bonnerup

Landsbyen Gravens nord for Kolding har påny fået en sort plet på kortet over alvorlige trafikulykker.

Det skete fredag aften, da en formodet spritbilist i bil bragede ind i et hus på hovedgaden og sendte husets beboere på sygehuset.

Sådan så det ud, da bilen havnede inde i huset. Foto: Byrd 112 - 13. dec. 2019 - kl. 21:55 Brager ind i hus: To børn kørt på traumecentret

En kvinde og hendes børn på tre og ti år sad og så tv, da en mindre firehjulstrækker pludselig bragede direkte ind i bygningen på hjørnet af Bramdrupvej og Ådalsvej.

Sådan så det ud, da bilen havnede inde i huset. Foto: Byrd
Sådan så det ud, da bilen havnede inde i huset. Foto: Byrd
 

Mursten og puds fløj gennem luften. Kvinden og børnene måtte en tur på skadestuen blandt andet med tandskader.

Forfærdeligt vejkryds

- Det er et forfærdeligt vejkryds. Min storebror blev slået til invalid dér for 30 år siden, fortæller en af de lokale beboere, den tidligere professionelle speedwaykører Claus Kristensen.

- Min bror Knud Erik var 17 år, da han på knallert blev ramt af en bil, der kørte alt for hurtigt. Han brækkede halsen og lå på sygehus i ni måneder. I dag er han invalid fra halsen og ned, fortæller han.

- Jeg fatter ikke, at man ikke laver nogle fartdæmpere her i byen. Man har rettet krydset en smule ud, men farten er stadig alt for høj, siger han.

Bygningen er ustabil

Beboerne i det torpederede hus har fået forbud mod at opholde sig i bygningen, fordi murværket er blevet ustabilt. Brandvæsnet har sat afstivning op på grund af fare for sammenstyrtning. Bilen ramte med så stor kraft, at den stod flere meter inde i bygningen.

En nabo på Bramdrupvej, Kenneth A. Paulsen, fortæller, at der omkring ulykkestidspunktet faldt slud og tøsne i området.

- Hvis der så også er har været alkohol inde i billedet, skal det jo næsten gå galt, siger han.

Bilisten er løsladt

Ifølge vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Jørn Lindhardt, valgte bilisten, som er fra lokalområdet, at stikke af, mens en passager i bilen blev på stedet og lod sig afhøre af politiet.

Efterfølgende blev bilisten fundet og anholdt. Han er nu sigtet for flere forhold deriblandt spritkørsel.

Politiet oplyser til Ekstra Bladet, at den 38-årige er blevet løsladt igen.

- Der er blevet taget blodprøver, som vi nu afventer svar på, siger vagthavende John Skjødt.

Huset dagen derpå- Foto: Claus Bonnerup
Huset dagen derpå- Foto: Claus Bonnerup
 

1 af 2 Huset i Gravens. Her sad en mor og hendes børn, da en formodet spritbilist pludselig ændrede deres liv. Bygningen er så ustabil, at den bliver afstivet på grund af fare for, at den skal styrte sammen. Foto: Claus Bonnerup
2 af 2 Som professionel speedwaykører og med plads på landsholdet oplevede Claus Kristensen, at daværende landstræner Erik Gundersen hjalp hans bror efter ulykken: - Erik er jo selv invalid efter et brud på halsen, og han var min bror en stor støtte og inspirationskilde. Foto: Claus Bonnerup
77 kommentarer
Vis kommentarer