Nye restriktioner skabte lange køer ved genbrugspladserne

I dag, tirsdag, åbnede genbrugspladserne igen for den almindelige befolkning - men flere pladser havde lavet regler om et vist antal biler ad gangen

Tirsdag skinnede solen fra en skyfri himmel, og det fik både pensionister og hjemsendte danskere i arbejdstøjet. Andre, der også var trukket i arbejdstøjet, var renovationsmedarbejderne på genbrugspladsen i Vejen syd for Kolding.

- Her er ikke vanvittig travlt. Køen ude på vejen skyldes først og fremmest, at vi ikke vil have mere end fem biler ind ad gangen for at mindske smitterisikoen, fortæller den ledende medarbejder på genbrugspladsen.

- Faktisk kan jeg både nå at spise min frokost og drikke min kaffe. Det kan jeg normalt ikke weekenden, hvor vi virkelig skal løbe hurtigt.

Landets genbrugspladser har været lukket siden 11. marts, hvor store dele af det danske samfund blev lukket ned for at begrænse smittespredning af coronavirus.

Medarbejderne var sat til at guide bilerne, således at der ikke var mere end fem biler på genbrugspladsen ad gangen. Det skabte kø ude på vejen. Foto: Anders Brohus
Medarbejderne var sat til at guide bilerne, således at der ikke var mere end fem biler på genbrugspladsen ad gangen. Det skabte kø ude på vejen. Foto: Anders Brohus

Frygter smittefare
Odder og Skanderborg er det ligesom i Vejen ikke hverdagene, som de frygter. I de to større byer er det især den kommende påske, der skaber bekymring.

- Vi forsørger selvfølgelig at holde to meters afstand. Men det er altså svært, når borgerne kommer også spørger, for vi er jo et serviceorgan, siger tillidsrepræsentant Michael Jensen.

- Og vi frygter påsken. Det er jo en af vores travleste tider.

På begge genbrugspladser er der ligeledes blevet taget initiativer for at mindske smitterisikoen.

- Ledelsen er lydhør. Vi havde måske håbet, at de havde været endnu mere proaktive, men vi har da fået nogle ting igennem - fået fjernet skovle og andet. Men medarbejdernes største bekymring har været - og er det stadigvæk - risikoen for at blive smittet, siger Michael Jensen.

Selvom det var tirsdag og ikke specielt travlt, var der alligevel flere mennesker på Vejen Genbrugsplads, end der plejer at være. Foto: Anders Brohus
Selvom det var tirsdag og ikke specielt travlt, var der alligevel flere mennesker på Vejen Genbrugsplads, end der plejer at være. Foto: Anders Brohus

Hos John Kyneb, der er arbejdsmiljørepræsentant for kollegerne på de seks genbrugspladser i Aalborg, kimede mobiltelefonen tirsdag. Der var ligeledes bekymrede kolleger.

- Mine kolleger er bekymrede for den smittefare, der er. Og først og fremmest for om det bliver kaotisk derude. Faarup Sommerland og Zoo er altså de eneste, der normalt kan mønstre flere besøgende i påsken end os, siger John Kyneb med henvisning til, at der kan komme op til 2500 biler på én dag på den største genbrugsplads i Aalborg.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hvad tænker danskerne om genåbningen?

Arling Pedersen, Vejen
Jeg har været ude med buske og træer fra haven. Det har ligget lidt tid - måske 14 dage eller sådan, men vi tager det stille og roligt. Det kunne nok godt have ligget lidt længere, dog er det dejligt, at her er åbnet op igen. Jeg tror, jeg har en tre-fire læs tilbage, før jeg er færdig.

Foto: Anders Brohus
Foto: Anders Brohus

Kenneth Pedersen, Vejen
Jeg har udnyttet tiden til at få ryddet op i haven, og det havde godt nok hobet sig lidt op for mig. Heldigvis har jeg en stor trailer, så jeg skal kun køre en gang.

Jeg kan dog sagtens forstå, at der har skulle være lukket, så alt respekt til det. Men det er dejligt, at det er åbnet igen. 

Foto: Anders Brohus
Foto: Anders Brohus

Aage Ditlevsen, Vejen
Jeg kan ikke forstå, hvorfor samfundet skal stå helt stille. Der er alligevel ingen, som kender den her virus. Jeg sammenligner den lidt med den spanske syge.

Det er dejligt, at genbrugspladserne er åbnet. Jeg er ved at rydde op i kolonihavehuset, og der bliver vi og passer på os selv, indtil det her corona er overstået.

Foto: Anders Brohus
Foto: Anders Brohus

Nikolaj Jespersen og Mikkel Sønning Nielsen, Vejen
Vi har nok en fem-ti læs tilbage. Jeg er ved at renovere mit hus, og min far har brækket en væg ned. Derfor har vi virkelig meget, som skal afsted, fortæller Mikkel Sønning Nielsen.

- Jeg er bare med som chauffør og hårdtarbejdende ven, siger Nikolaj Jespersen.

Begge mænd er enige om, at det er dejligt, genbrugspladserne er åbnet.

- Det havde også hobet sig op hjemme ved os, men vi har haft det liggende i en dynge og ikke smidt det alle mulige mærkelig steder, siger Mikkel Sønning Nielsen.

Foto: Anders Brohus
Foto: Anders Brohus