DBU slår fast: Tre EM-kampe med 25.000 tilskuere

DBU bekræfter fredag, at der kommer op til 25.000 tilskuere til EM-kampene mod Belgien og Rusland.

25.000 pladser kan blive besat til Danmarks EM-kampe mod Belgien og Rusland og den ottendedelsfinale, der også skal spilles i Parken.

Det oplyser Dansk Boldspil-Union (DBU) på fodboldunionens hjemmeside fredag eftermiddag.

- Vi er glade for, at endnu flere fans kan være på plads i Parken til den største sportsbegivenhed på dansk jord nogensinde.

- Vi har kæmpet for hver enkelt at de ekstra pladser på stadion, siden regeringen meddelte os, at restriktioner er lempet for antallet af fans i Parken.

- Både logistisk, sikkerheds- og sundhedsmæssigt har vi arbejdet hurtigt i et rigtig godt samarbejde med myndighederne og UEFA, så flere fans trygt kan færdes på stadion, siger Jakob Jensen, direktør i DBU.