DS-hold afgiver hjemmebanefordel til Brøndby

Danmarksserieklubben Allerød FK er nået til enighed med Brøndby IF om at rykke deres kommende pokalkamp til Brøndby Stadion.

Brøndby IF vil på papiret været udehold, men det kommer til at føles ganske hjemligt, når de danske mestre indtræder i pokalturneringen i anden runde Allerød FK fra Danmarksserien.

Opgøret skal nemlig spilles på Brøndby Stadion.

Som det lavest rangerede hold har Allerød FK hjemmebanefordel, men den lille DS-klub har ønsket at spille kampen på Brøndby Stadion, hvilket de blå-gule har accepteret. Det oplyser Brøndby IF på sin hjemmeside.

Dermed er Brøndby IF om muligt endnu større favoritter, når det går løs med Allerød FK torsdag den 23. september klokken 19.45. Allerød er i skrivende stund på tredjepladsen i Danmarksseriens pulje 1.

Pokalkampen vises på TV3+.