Leicester skal i FA Cup-omkamp mod Championship-hold

De engelske mestre har nu endnu en kamp at koncentrere sig om, efter det fredag aften blev til 2-2 i FA Cuppen mod Championship-holdet Derby.

Det fungerer fortsat ikke for de engelske mestre fra Leicester City. Det blev yderligere understreget fredag aften, hvor holdet spillede 2-2 med Championship-holdet Derby og dermed skal ud i en omkamp.

Det var ellers Leicester, der kom foran tidligt i kampen på et klodset selvmål af den tidligere Tottenham-angriber Darren Bent, men Bent var selv med at til gøre skaden god igen med et mål, da Derby fik vendt kampen og kunne gå til pause med en 2-1-føring.

Længe så det ud til, at det skulle blive kampens resultat, men en håndfuld minutter før tid dukker kaptajn Wes Morgan op og sender Leicester på 2-2.

Dermed skal en omkamp afgøre om det bliver de forsvarende engelske mestre eller nummer syv i The Championship, der skal gå videre til ottendedelsfinalerne.

0 kommentarer
Vis kommentarer