Stjerneagent ødelagde Man Utd's Haaland-handel

Angiveligt tænker Mino Raiola ikke kun på penge.

Manchester United var bestemt med i kapløbet om Erling Haaland, da den norske vidunderdreng tilbage i januar 2020 skulle væk fra Red Bull Salzburg.

Det var dog Borussia Dortmund, som i sidste ende vandt kampen om angriberen. Erling Haaland kunne dog have tjent markant flere penge, hvis han var skiftet til den engelske klub, men her spillede hovedpersonens stjerneagent Mino Raiola en stor rolle.

For agenten, som blandt andet også har Paul Pogba i sin stald, forpurrede Manchester Uniteds tilbud og rådede Haaland til at skifte til Dortmund for at styrke sin udvikling. Det fortæller Dortmunds sportschefHans-Joachim Watzke i et interview til Sport1.

- Tilbuddet fra Manchester United var bedre, men Mino Raiola indså, at Haaland ville få mere gavn af at være hos os. Folk har også bemærket, at talentfulde spillere får deres gennembrud hos os hurtigere end andre steder. Det er et godt argument for spillerne, deres forældre og deres rådgivere. Vi har intet imod at lade 17-årige spille.

Blandt andet fik Jadon Sancho masser af spilletid for den tyske klub i en ung alder, ligesom midtbanespilleren Jude Bellingham i øjeblikket udvikler sig til at være en stjerne på holdet.

Det vurderes, at Haaland tjener omkring 1,15 millioner kroner om ugen i Dortmund.

Han har scoret 70 mål i 69 kampe for klubben siden skiftet sidste januar, mens han også har leveret 19 oplæg.