Cykelstativ gik viralt: Nu er 'bommerten' rettet

Danmarks nok mest berømte cykelstativ er endelig blevet vendt rigtigt og troner nu flot ved kanalen på Christianshavn

Se billedet, der gik viralt i wekeenden her

Klippet ovenfor viser et cykelstativ, der på få dage blev yderst populært - nærmest berømt. Det er i sig selv et helt almindeligt cykelstativ, men man kunne desværre ikke bruge det til dets egentlige formål - cykler.

Cykelstativet står på Christianshavn i København, hvor en forbipasserende hurtigt spottede det besynderlige syn, og få timer senere var billedet heraf delt flittigt med bemærkninger som 'årets bommert?'

Københavns Kommune kunne dog i løbet af dagen dulme skadesfryden, da det omvendte stativ havde sin årsag.

- Vores medarbejdere kommer ud til stedet for at sætte stativet op, men bilen der holder på billedet holder i vejen, så de ikke kan vende det rigtigt.

- Men de beslutter sig for at smide pælene i alligevel, fordi det er det klart mest tidskrævende. Når så bilen er væk kan de let vende stativet om, fortalte serviceområdechef hos Miljø- og Teknikforvaltningen i København Anders Møller.

Se også: Omvendt cykelstativ til grin: Her er forklaringen

Tirsdag morgen lyder meldingen dog på, at cykelstativet nu er vendt rigtigt, og at det er klar til at modtage byens jerngeder. Stativet blev sat op onsdag i sidste uge.

Ifølge serviceområdechefen havde kommunen forgæves forsøgt at finde ejeren med hjælp fra politiet siden onsdag i sidste uge.

Men nu er cykelstativet endelig klar til at blive taget i brug, for nu vender det lige som det skal.

Medlem af Socialdemokraterne, Mattias Tesfaye, lagde dette billede på sin Twitter-profil tidligere i dag.

Se billedet der gik viralt i klippet ovenfor.

54 kommentarer
Vis kommentarer