Dramatisk video: Mand hopper ud fra krydstogtskib

Myndigheder ledte i weekenden efter en ung mand, der fredag sprang ud fra et krydstogtskib. Lørdag indstillede de eftersøgningen

Se den skræmmende video her

Et krydstogt i Bahamas udviklede sig fredag morgen yderst dramatisk, og der er nu sat en større eftersøgning i gang efter en mand, der pludselig faldt i havet fra båden.

Den voldsomme video ovenfor er filmet med en telefon, og på videoen kan man høre, hvordan folk chokerede råber og skriger. Ud for båden hænger en mand, og tilsyneladende forsøger flere at få ham hevet ombord på båden igen, ligesom de råber til ham, at han skal komme tilbage.

Ifølge Fox News er der tale om en 35-årig mand fra Brasilien

Han sejlede med krydstogtsskibet Oasis of the Seas, og den voldomme hændelse skete fra syvende dæk.

Kort efter blev der hurtigt mobiliseret en eftersøgning, men det er endnu ikke lykkedes at finde manden.

Krydstogtskibet sejlede efterfølgende til Florida.

Advokaten Mike Winkleman, der repræsenterer den 35-årige mands familie, har ifølge nbcmiami.com udtalt, at manden ikke sprang frivilligt.

Advokaten forklarer, at hadefulde kommentarer om den 35-årige mands seksualitet ledte til faldet.

Den 35-årige mand var om bord på skibet med sin husbond, og ifølge advokaten var der flere gange personer, der sendte homofobiske kommentarer i retning af ægteparret.

- Han endte i et stort skænderi, og han gik rasende ned i sin kahyt, hvorefter skibets sikkerhedspersonale ankom. Som følge af skænderiet endte han med at falde ud over sin balkon, lyder advokaten Mike Winklemans forklaring ifølge nbcmiami.com.

Royal Caribbean, der ejer skibet, har en anden version af hændelsen.

Firmaet siger, at skibets personale ikke var i fysisk kontakt med den 35-årige mand, og at han ikke selv valgte at hoppe over bord.

14 kommentarer
Vis kommentarer