En gåde for forskerne: Se det uhyggelige vampyr-egern

Et mærkværdigt dyr er blevet fanget på kamera. Der er mistanke om, at det er en del farligere, end det ser ud. Se det i klippet nedenfor

Se det uhyggelige dyr her

Normalt er et egern forbundet med noget kært og sødt, og de færreste kan stå for de uskyldige øjne og den store, bløde hale.

Men prøv at se egernet i klippet ovenfor. Det kan muligvis ændre dit syn på de ellers så søde dyr.

Egernet i videoen ovenfor er nemlig offer for mange spekulationer.

Videnskabsfolk fik i sommer langt om længe optagelser med egernet, som mistænkes for at kunne dræbe langt større dyr end det selv. Optagelserne er lavet i en park i Indonesien.

Nogle mener, at det ellers ret lille dyr har vampyr-lignende tendenser, og at det kan dræbe dyr på størrelse med hjorte.

Det er i hvert fald, hvad myterne om det lille dyr går på. Forskere har længe ønsket at få optagelser med egernet, men det er endnu ikke lykkedes dem at se det i vampyr-aktion.

Det skriver Washington Post.

Blodsuger
Myten siger, at der er fundet døde dyr i skove, hvor kun indvoldene er spist, og hvor der er suget blod fra dyret. Kødet er ikke blevet rørt. Nogle mener, at det er de små egern, der står bag, og grundet den form for dræber-adfærd har man associeret dem med vampyrer. 

Og mens der stadig bliver undersøgt ægtheden af egernets vampyr-tendenser, så er andre forskere mere interesserede i egernets hale.

Den bløde hale er nemlig en helt del større end egernets krop og end andres egerns haler, og nogle forskere er interesseret i, hvad den mon bruger den store hale til.

Med videoen håber de på at blive meget klogere på både egernets hale og adærd.

- Videoen er en god påmindelse om, hvor lidt vi ved om mange arter og hvor meget vi kan lære, siger videnskabsmand, Erik Meijaard, til Science.

Selvom det ville overraske folkene bag videoen, hvis egernet rent faktisk havde vampyr-tendenser, så fortsætter de alligevel med at filme i området i håb om at lære mere om den mystiske art.

Se egernet i klippet ovenfor.

51 kommentarer
Vis kommentarer