Flyet skal til at lette - så sker dette

Flyet i videoen nedenfor gik i stykker, lige inden det lettede fra jorden. Se den frygtindgydende video her:

Se videoen her

Mange passagerer ynder at kigge ud af vinduet, når flyet skal til at lette - ingen håber formentlig at se det, der sker i videoen ovenfor.

Sky Airlines flyet i videoen ovenfor måtte onsdag nødlande i Santiagos internationale lufthavn, da flyet gik i stykker, lige inden det lettede fra jorden.

Trommeslageren Travis Barker overlevede et flystyrt.(Foto: AP) Intl. kendte - 17. okt. 2015 - kl. 18:10 Trommeslager taler ud om livsfarligt flystyrt

En passager sad og filmede ud af vinduet, mens flyet kom op i fart.

Lige inden det lettede skete det, der bare ikke må ske - panelet, der beskytter en af motorerne rev sig løs og fløj væk fra maskinen.

Ombord på flyet var 137 mennesker.

Fejl inden afgang
Flyet skulle fra Santiago i Chile til Copiapó, der ligger omkring halvanden times flyvetur væk. Maskinen var netop kommet i luften, da det måtte nødlande igen.

Alle passagerer blev herefter ført over i en anden flyver, der skulle fragte dem afsted.

Ferie - 14. okt. 2015 - kl. 16:59 TV: Kvinde føder i ni kilometers højde

Ifølge flyets pilot skyldtes uheldet muligvis en fejl lige inden afgang:

- En del af motoren løsnede sig - muligvis fordi det ikke var låst ordentligt fast til at starte med. Det blev fanget i vinden og blev revet af, siger Patrick Smith ifølge Daily Mail.

Han understreger dog, at det ikke i sig selv var farligt, at det faldt af, da det blot er et 'cover' til motoren. Derimod var der fare for, at panelet ramte andre dele af flyet, og derfor var piloten nødt til at lande flyet øjeblikkeligt.

Se videoen ovenfor artiklen.

80 kommentarer
Vis kommentarer