Hun parkerer fuldstændig vanvittigt og nægter at flytte sin bil

En britisk mand troede ikke sine egne øjne, da en kvinde parkerede så tæt på hans varevogn, at han ikke kunne køre sin egen bil væk - og kvinden skred bare

Der findes utrolige mange vanvittige historier omkring kvinder og deres nogle gange lidt usædvanlige måde at parkerede deres biler på. Men den her historie fra England slår nok dem alle sammen.

Se den utroligt bizarre video, der blev fanget på kamera af en mand, der næsten ikke kunne tro sine egne øjne, da en kvinde havde parkeret sin bil få millimeter bag hans egen varevogn, selv om kvinden havde flere meter plads bag sin bil til at bakke lidt tilbage, så manden kunne få plads til at køre sin egen bil ud. Han var nemlig i forvejen fanget af en lygtepæl, der stod foran hans egen bil og var derfor nødt til at kunne bakke bilen for at komme ud.

Den britiske mand spørger i første omgang kvinden, om hun ikke vil flytte sin bil, men det nægter hun blankt.

Herefter bliver manden selvfølgelig lidt ophidset og begynder at råbe ad kvinden:

- Få så den bil væk fra min varevogn, skriger han.

Ring efter politiet
Og kvinden svarer fuldstændigt sort: Ring efter politiet. Det er helt fint. De kan ordne den her sag.

Hertil svarer manden: Hvad fanden sker der. Er den her kvinde ægte.

Og kvinden svarer bestemt: Jeg flytter altså ikke bilen.

Fuldstændigt forvirret mumler manden til sig selv: Befinder jeg mig i en Twilight Zone?

På et tidspunkt går kvinden hen mod sin bil og åbner døren, og man tror faktisk, at hun nu har tænkt sig at hoppe ind på forsædet og bakke bilen lidt tilbage. Men det gør hun selvfølgelig ikke. Hun tager bare nogle af sine ejendele fra bilen og skrider som det mest naturlige i verden, mens den overraskede mand står fuldstændig paf af forbløffelse med med sin indespærrede varevogn.

Tak for kaffe. Får man næsten lyst til at sige.

Manden har i øvrigt lagt de ekstremt mærkelig 23-sekunders parkerings-vanvid ud på sin facebook, hvor filmen har været et stort hit.

 

Det er det glade vanvid, når en britisk kvinde parkerer uhyre tæt på en varevogn, så den ikke har nogen mulighed for at køre ud. Men hun nægter besynderligt nok at bakke sin bil lidt tilbage.(Foto: Facebook)
Det er det glade vanvid, når en britisk kvinde parkerer uhyre tæt på en varevogn, så den ikke har nogen mulighed for at køre ud. Men hun nægter besynderligt nok at bakke sin bil lidt tilbage.(Foto: Facebook)

1 af 2 Det er det glade vanvid, når en britisk kvinde parkerer uhyre tæt på en varevogn, så den ikke har nogen mulighed for at køre ud. Men hun nægter besynderligt nok at bakke sin bil lidt tilbage.(Foto: Facebook)
2 af 2 Det er nok tæt på verdenshistoriens tætteste parkering. (Foto: Facebook)
121 kommentarer
Vis kommentarer