TV: Her jagter vi pædofil gennem storcenter

Voksne mænd jagter mindreårige piger til sex på nettet. Ekstra Bladet konfronterer de pædofile i en ny dokumentar

De troede, de skulle møde en mindreårig pige for at have sex. Men de pædofile fik sig noget af en overraskelse. For i stedet for en mindreårig mødte de Ekstra Bladets journalister, som konfronterede dem med de krænkende sex-chats, de havde sendt til det, de troede var 13 og 14-årige piger i ugevis inden mødet.

Ekstra Bladet og TV3 har i forbindelse med dokumentaren ’Jagten: Børnelokkerne på nettet’, som i aften klokken 20.00 bliver sendt på TV3, oprettet profiler på chatsiderne Hot.dk og Speek.dk. Og selvom vores profiler tydeligt viste, at de tilhørte to piger på henholdsvis 13 og 14 år, blev de - totalt uopfordret - bombarderet med sextilbud fra voksne mænd i månedsvis.

I dokumentaren 'Jagten', som sendes på TV3 i aften, afslører Ekstra Bladets journalister pædofile mænd, der åbenlyst opsøger sex med mindreårige piger på nettet. (Foto: Jagten) Vagthund Her er de pædofile, der jagter dit barn

Flere af mændene ville gerne mødes med vores 13 og 14-årige profiler. Efter gentagne tilbud, indvilligede vi i at mødes med tre af mændene for at konfrontere dem.

En fjerde mand opsøgte vi selv i hans hjem, efter han havde inviteret de mindreårige profiler på besøg og sendt en sex-video, hvor han onanerer og hvæser ’jeg har bare sådan lyst til at bolle dig’.

Se når en pædofil flygter fra konfrontationen øverst i klippet

Artiklen fortsætter under videoen

Du kan se hele dokumentaren onsdag aften klokken 20.00 på TV3

Pædofil flygtede
En af de pædofile, som kalder sig 'Hanse37' på nettet, skrev direkte til vores ene profil, at han ønskede at mødes for at have sex med 13-årige Kathrine, som var en af lokkeduer.

Artiklen fortsætter billedet

Her kan du læse, hvordan 'Hanse37' skriver, at han vil have sex i samtalen (Foto: Screendump fra Skype-chat)

Efter at have spurgt vores falske profil gentagne gange, om vi havde lyst til at mødes, valgte vores journalister til sidst at takke ja til tilbudet. Men i stedet for en mindreårig pige, dukkede et TV-hold op og konfronterede den 37-årige mand.

Jagten - Børnelokkerne på nettet

Ekstra Bladet og TV3 afslører i dokumentaren ‘Jagten - Børnelokkerne på nettet’, hvordan voksne mænd lokker mindreårige piger til at dyrke sex med penge og søde komplimenter.

I forbindelse med dokumentaren oprettede Ekstra Bladets journalister to falske profiler, der skulle forestille at tilhøre to piger på henholdsvis 13 og 14 år. Navnene på profilerne var fiktive, mens billederne var barndomsbilleder af to kvindelige journalister på redaktionen.

Vores journalister har hele vejen igennem forholdt sig helt passivt på chat-siderne. De har ikke anmodet om venskaber, opfordret til en seksuel tone og har flere gange afvist at mødes med mændene.

Ekstra Bladet og TV3 konfronterede tre af mændene, da de mødte op for at have sex med en mindreårig pige. Vi konfronterede en fjerde mand i hans hjem, efter han havde inviteret en af de mindreårige piger hjem til sig.

Vi har underrettet de chatsider, hvor de pædofile huserer og givet vores data om de pædofile til politiet.

Du kan læse mere på eb.dk/jagten eller på vores Facebook.

kommentarer
Vis kommentarer
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen