Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Oprør på Facebook: Stop narkosalget

En ny gruppe på Facebook kræver, at det sociale medie tager ansvar og lukker narkogrupperne selv. Ekstra Bladet opfordrer læserne til at lægge pres på Facebook

  • Del dette billede på Facebook og vær med til at lægge pres på Facebook. Du kan højre klikke på billedet og trykke på 'Gem billede som'. Så kan du vælge, hvor på din computer billedet skal gemmes. Derefter kan du lægge billedet op på din Facebook-profil.
Del dette billede på Facebook og vær med til at lægge pres på Facebook. Du kan højre klikke på billedet og trykke på 'Gem billede som'. Så kan du vælge, hvor på din computer billedet skal gemmes. Derefter kan du lægge billedet op på din Facebook-profil.

Ekstra Bladet har den seneste uge afsløret omfattende narkosalg på Facebook. Men verdens største sociale medie gider tilsyneladende ikke lukke de mange narkogrupper selv.

Det har fået Steen Søgaard til at oprette Facebook-gruppen 'No drugs on Facebook', som på under en uge har fået over 3200 medlemmer.

- Jeg er så forarget over, at Facebook ikke tager ansvaret for noget som helst. Det er under al kritik, at Facebook ikke lukker grupperne, når de ved, at der bliver solgt stoffer på deres side, siger han.

Han opfordrer folk til at melde sig ind i gruppen, hvis man vil være med til at presse Facebook til at tage et ansvar.

Skærmbillede 2015-11-25 kl. 08.07.46.png Jagten: De nye pushere - 25. nov. 2015 Afsløring: Kæmpe narkosalg på Facebook

- Vi håber selvfølgelig, at narkogrupperne bliver lukket. Jeg er ikke naiv at tro, at vores gruppe kan stoppe alle narkogrupper, men det hjælper jo intet, hvis vi ikke prøver, siger Steen Søgaard.

Indtil videre har gruppens medlemmer indberettet en række narkogrupper til Facebook, og Steen Søgaard oplyser, at man er meget velkommen til at skrive i gruppen, hvis man har konkret viden om narkosalg på det sociale medie. Facebook-gruppen kan du finde her.

OK facebook app AP og sommer 2.jpg Jagten: De nye pushere - 30. nov. 2015 Narkosalget fortsætter på Facebook

Ekstra Bladet vil presse Facebook
I over en en måned har Ekstra Bladet forsøgt at få et svar fra Facebook om, hvorfor de ikke selv lukker de mange narkogrupper. Men Facebook bliver ved med at svare udenom.

OK facebook app AP og sommer 2.jpg Jagten: De nye pushere - 30. nov. 2015 Så sker det endnu engang: Facebook svarer udenom

Derfor opfordrer vi vores læsere til at dele billedet nedenunder med teksten 'Stop narkogrupperne på Facebook - Ta' ansvar Facebook' på deres Facebook-profiler og på den måde være med til at lægge pres på verdens største sociale medie.

- Det er under al kritik, at Facebook ikke vil svare på Ekstra Bladets spørgsmål. Det her viser med al tydelighed, at vi har at gøre med en virksomhed, der er så stor, at den faktisk er ligeglad med den kritik, der er rejst her i Danmark. Vi vil selvfølgelig fortsat forsøge at få et svar, indtil Facebook påtager sig det ansvar, de har, siger Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen.

 

Sådan deler du billedet:
Højre klik på billedet og tryk på 'Gem billede som'. Så kan du vælge, hvor på din computer billedet skal gemmes. Derefter kan du lægge det op på din Facebook-profil.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Jagten og SNAPDOCs
Hent flere