Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Adieu! Politiet nægter at tale om forsvunden baby

Politiet i Roskilde, der før har stået for efterforskningen af Jeanets forsvundne barn, nægter fortsat at give svar på de mange løse ender

Her kan du se Ekstra Bladet forsøge at få svar fra politiet i Roskilde

Jeanet Pedersen har efter sin medvirken i Jagten på Tv3 fået overvejende støttende kommentarer og opbakning, men der er stadig en stor del af hendes skæbne, som forbliver uforløst.

Politiet i Roskilde har henlagt efterforskningen og lukket sagen. Alt dette på trods af, at der stadig mangler et spædbarn.

Efter seks måneder og talrige forsøg på at få ord fra politiet om deres resultater af efterforskningen, har der fortsat ikke været muligt at få svar på spørgsmålene.

Adieu!
I et sidste forsøg på at få svar fra politiet bag efterforskningen af den uopklarede drabssag og det manglende spædbarn, er Ekstra Bladet mødt op på politistationen hos Midt - og Vestsjællands Politi.

Men her skal det vise sig at være ualmindeligt svært at få kommunikationsmedarbejdere såvel som efterforskere i tale.

Ikke mange minutter efter entréen beder den kvindelige betjent bag skranken Ekstra Bladet om at forlade lokalet, så længe kameraet kører.  Hun beder journalisten og fotografen vente udenfor.

Se hvordan politiet tackler besøg fra Ekstra Bladet i klippet øverst i artiklen.

Jagten: Det forsvundne spædbarn - 2. jun. 2016 - kl. 06:47 DF kræver svar i sag om forsvundet spædbarn

Politisk indblanding
Senest har Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti krævet efterforskningen genåbnet og bedt om en redegørelse fra justitsminister Søren Pind.

- Det er jo reelt en uopklaret drabssag denne her, og det kan man ikke bare se gennem fingre med. Når sagen bliver droppet og henlagt, så er det et svigt af kvinden, af Jeanet. Det er ikke holdbart, siger Peter Skaarup til Ekstra Bladet.

Jagten: Det forsvundne spædbarn - 2. jun. 2016 - kl. 11:41 Jeg blev misbrugt og mistede mit barn: Jeanet chattede med læserne

Den 27-årige kvinde fortale i programmet om en opvækst med mangeårigt seksuelt misbrug, der kulminerede i en graviditet og fødsel, da hun stadig blot var teenager. Jeanet fødte barnet, men efter eget udsagn var hun herefter vidne til drabet på sin egen nyfødte pige. Et drab der blev begået af to gerningsmænd, som Jeanet selv har peget ud.

Jagten: Det forsvundne spædbarn - 1. jun. 2016 - kl. 14:01 Borgmester bekræfter: Vi mangler Jeanets baby

Politiet har givet op

Sagen er ikke ukendt hos politiet, hvor man har efterforsket, sigtet og varetægtsfængslet blandt andre 'hovedmanden' Men efter 40 dage som varetægtsfængslet blev manden løsladt igen og efter et års efterforskning opgav politiet at finde ud af, hvad der er sket med Jeanets spædbarn.

Det på trods af, at det i løbet af efterforskningen bevises ved en retsmedicinsk undersøgelse, at Jeanet med sikkerhed har født.

Ingen er altså nogensinde blevet tiltalt - endsige dømt - for drab eller seksuelle overgreb begået mod Jeanet Pedersen.

kommentarer
Vis kommentarer
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen