Menneskehandlet og tæsket: Jeg blev misbrugt til svindel

TV: Andrei Rosus blev udnyttet som stråmand af østkriminelle bagmænd og har i dag varige mén

Hør Andrei Rosus fortælle, hvordan han blev narret til Danmark og tæsket hver dag. Foto: EBTV.

Økonomisk ruineret, rysteture, mareridt og et rædselskabinet af øvrige psykiske men. 

Det er, hvad den menneskehandlede Andrei Rosus står tilbage med, efter at han blev narret til Danmark af østkriminelle bagmænd. Ekstra Bladet kan i dag fortælle, at tung økonomisk kriminalitet i Danmark i stigende grad bliver udført af østeuropæere, der henter stråmænd i deres hjemlande til at hænge på det juridiske og økonomiske ansvar i deres nyoprettede danske svindelfirmaer.

Se Andrei Rosus fortælle om sit mareridt i Danmark øverst i artiklen

Rumænske Andrei Rosus er af danske og rumænske myndigheder anerkendt som menneskehandlet frontfigur i den slags svindel. Da Ekstra Bladet møder ham ved en jernbane i det vestlige Rumænien, fortæller han, hvordan bagmændene holdt ham fanget.

Ekstra Bladets Miki Mistrati (yderst til højre) viser her skjulte optagelser af Viorel Caldarar junior og senior, mens de i København indvier rumænske undercover-journalister i, hvordan man bedst begår kriminalitet. Konfrontationen finder sted foran deres hus i Rumænien. I bagerste række står landsbyens læge og familiens to gårdskarle. 
(foto: eb.tv) Gangsterne fra øst - 26. apr. 2015 - kl. 09:00 Sælger hjemløse-avis, men har hus og bil i Rumænien
Hvordan han kun fik mad og cigaretter, hvis han makkede ret, hvordan han blev tvunget til at stjæle, hvordan bagmændene købte et hus og en bil i hans navn, og hvordan han blev tvunget til at skrive under på falske virksomhedsdokumenter. Artiklen fortsætter under videoen

Hør hvad politiet gør for at stoppe de østkriminelle i Danmark.

– De bankede mig grundigt igennem, inden jeg skulle ud og skrive under. Jeg har fået adskillige men, som jeg kommer til at mærke resten af mit liv. Jeg har en kort lunte, bliver hurtigere ophidset, jeg sover ikke godt, jeg har mareridt, og jeg gyser om natten, fortæller han.

Misbrugt til kædesvindel
I det centrale virksomhedsregister fremgår det, at Rosus har været indsat som direktør i vekselbureauet Sumer Exchange. En virksomhed, han aldrig har hørt om.

– Jeg kender ingenting til det, siger han chokeret, da Ekstra Bladet viser ham papirer fra selskabet med hans navn. 

Sumer Exchange er involveret i en kæde af selskaber, som er anmeldt af flere advokater til både skattemyndighederne og politiet for at lave såkaldt kædesvindel. Det viser en række aktindsigter i regnskaber og advokatredegørelser for selskaberne i kæden, som Ekstra Bladet og TV3 har fået.

’Selskabet anses at have været involveret i/brugt til kædesvig’, hedder det eksempelvis direkte i en redegørelse af det konkurs-ramte selskab Furesø Gulve ApS, hvis tidl. direktør Mila Todorova også har været brugt som direktør i Sumer Exchange.

’Dette og antageligt tilknyttede selskaber har været involveret i/brugt til momssvig (kædesvindel, red.)’, og ’selskabet kan være anvendt til kædesvig og hvidvask’, hedder det ligeledes i redegørelserne for to andre selskaber i kæden.

Artiklen fortsætter under videoen

Se da Ekstra Bladet og TV3 tog til Rumæinen for at konfrontere kriminelle rumænere

Fortjener fængsel
I dag er Andrei Rosus tilbage i Rumænien, hvor han har fået behandling for sine psykiske ar fra tiden i Danmark.

– De skal i fængsel. De fortjener at opleve, hvordan det er at være holdt fanget, siger han om sine fangevogtere, som ifølge Ekstra Bladets oplysninger er i politiets søgelys i dag.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Sumer Exchange. På den adresse, som selskabet har registreret til virksomhedsregisteret, er der intet vekselbureau, og selskabets nuværende direktør på papiret har ikke været til at træffe. Selskabets stifter er ifølge cpr flyttet til udlandet. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger har Sumer Exchange ikke afleveret regnskab for 2014 og er derfor begæret konkurs.

Se overvågningsbilleder: Jens-Christian var tæt på at dø, da han blevet røvet af østkriminelle
Downcuts - Gangsterne fra øst - 26. apr. 2015 - kl. 17:20 Se overvågning: Sagesløs brutalt overfaldet i eget hjem

kommentarer
Vis kommentarer
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen