Ann-Mari: Her skete sexovergrebene

Befamlet af prædikant på kristen sommerlejr, hævder kvinde

05:10

– Han havde nærmest voldtaget mig, og jeg skulle løbe gennem Tórshavn by, efter han havde revet al mit tøj af. Den mand blev jeg tvunget til at høre på dagen efter. Det tvang min far mig til.

Sådan fortæller den 57-årig Ann-Mari om et mandlig medlem af den kristne bevægelse Brødremenigheden på Færøerne.

Ekstra Bladet har været med Ann-Mari på Færøerne for at se nærmere på hendes uafsluttede sag, der blot er én af mange sager i det nordatlandiske øhav. Her bliver 3,5 gange så mange børn ifølge en undersøgelse fra 2008 udsat for seksuelle overgreb i forhold til børn i Danmark.



Ann-Mari har ifølge sit eget udsagn været udsat for systematisk seksuelle overgreb og krænkelser på Færøerne gennem hele sin opvækst. Hendes udsagn bakkes op af en lang række journaler og erklæringer fra sundhedsmyndighederne, som Ekstra Bladet er i besiddelse af.

Og ifølge Ann-Mari er overgrebene også foregået på Brødremenighedens sommerlejr på Færøerne.

– En aften var der en mand, som læste biblen og havde andagt med os. Han satte sig på min seng, bøjede sig ned over mig og begyndte at kæle mine bryster, som jeg lige var begyndt at få. Og så sagde han: Er du frelst? fortæller Ann-Mari, der på det tidspunkt var 12 år.

Episoden blev ifølge An-Marie aldrig meldt til politiet, men hun fortalte det både til sin far og mor, der ikke reagerede på hendes klager.

Opmuntrer til kurser
Ekstra Bladet har præsenteret Brødremenigheden for påstanden.

'Vores kommentar til Ann Maris oplevelser er, at vi gennem tiderne altid har forsøgt at gøre alt hvad der står i vores magt for at forebygge pædofili, og at vi både nu og i fremtiden vil fortsætte med at beskytte børn og unge mod pædofili, skriver en talsmand for Brødremenigheden, Richard Schwatson, i en mail og forklarer:

'I løbet af de sidste 10-15 år er fokus på pædofili skærpet i det færøske samfund. Dette gælder også i vores menighed i Ebenezer og i børne- og ungdomsarbejdet i Zarepta. Begge steder bliver de, der er ansvarlige for børn og unge, undervist i og indskærpet at omgås børnene og de unge på sådan en måde, at der absolut ingen årsag skal være til at anklage for pædofili, og samtidig at være på vagt over for potentiel fare for pædofili. Vi opmuntrer vores medlemmer til at deltage i kurser omkring pædofili.'

Interaktivt element



----

Vi har tidligere i EKSTRA beskrevet Færøernes problemer med pædofili

Vagthund Færøerne er de pædofiles paradis



Så længe, du holder kæft, kan du få lov at være i fred. Bryder du tavsheden, står du alene, siger Kris Berg, som mener, at Færøerne står med et problem, man ikke selv kan løse. (Privatfoto) Vagthund Offer for pædofil: - Færøerne kan ikke styre sig selv

Vi er ikke genetisk anderledes end alle andre

kommentarer
Vis kommentarer
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen