Ann-Mari: Jeg blev tvangsindlagt og fik falsk diagnose

Føler sig ikke kun misbrugt af sin far, men også af sundhedsvæsnet, der fra 2000-2002 erklærede hende skizofren og dement

05:29


Snapdocs - 19. dec. 2013 - kl. 09:05 SnapDocs: Her konfronterer datter sin far med incest-anklager

Først i 2009 fik Ann-Mari adgang til at se sine papirer.

– Jeg kunne læse om en person, der hed det samme som mig. Men det, der stod, havde intet med mig at gøre, siger Ann-Mari om sin reaktion på journalerne.

Flere af hinanden uafhængige psykologer har skriftligt erklæret, at de vurderer Ann-Mari 'normal' og 'velbegavet'. Ekstra Bladet er i besiddelse af disse erlæringer.

Medhold hos Patientombuddet
Siden klagede den i dag 57-årige kvinde til Patientombuddet, der i maj 2013 vurderede, at Landssygehuset har handlet forkert.

'Patientombuddet finder grundlag for at kritisere Landssygehuset i Tórshavn for håndteringen,' lyder det blandt andet.

Afgørelsen betyder dog ikke, at Ann-Mari kan klage og eventuelt søge om erstatning for den behandling og fejldiagnosticering, der har fundet sted. Det vurderer Ann-Maris advokat, Poul Hauch Fenger.

'En evt. klage kan alene dreje sig om forhold, som højst ligger fem år forud for klagens indgivelse,' lyder Fengers konklusion, og han udtrykker frustration over at se det 'juridiske ingenmandsland', Ann-Mari er havnet i.

– Ann-Mari ønsker, at der sker en genoprettelse af hendes person og integritet. Lovens mulighed herfor er udtømt, strafferetligt såvel som civilretligt, mener Fenger med henvisning til, at Ann-Mari hverken kan retsforfølge sin far for de krænkelser, hun mener sig udsat for i barndommen, eller for den fejlbehandling, sundhedsvæsnet har udsat hende for i voksenlivet.

En fejlbehandling, hun vel at værke blev udsat for, da hun søgte hjælp til at komme igennem en depression, hun selv mener, blev udløst traumer fra opvæksten. Dette synspunkt bakkes op af en erklæring fra Psykiatrisk Center i Rønne dateret 29. december 2009.

'Jeg mener dybest set, at Ann-Maris tilstand dengang (under indlæggelsen i Tórshavn, red.) var udløst af svær angst på grund af de familiære forhold,' skriver overlæge Torsten Damquist i erklæringen.

Interaktivt element



kommentarer
Vis kommentarer
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen