Zornig: Konfrontation aftvinger respekt

Uanset hvor gammel man bliver som incestoffer, er man altid det krænkede barn, siger Lisbeth Zornig Andersen, som selv konfronterede sin stedfar med misbrug

05:18
(foto/redigering: Mikkel Cramon)

Det er på en gang foruroligende og forståeligt, at 57-årige Ann-Mari som sidste udvej selv konfronterer sin far med de seksuelle overgreb, hun mener, han udsatte hende for i barndommen.

Sådan siger forfatter, debattør og tidligere formand for Børnerådet, Lisbeth Zornig Andersen.

– Jeg har stor respekt for, at hun gør det. Og stor, stor forståelse for, at hun har behov for at gøre det. Selv om hun er 57 år, vil de oplevelser, hun har haft, aldrig gå væk. De vil sidde som en knude i maven, indtil hun begynder at arbejde med det. Og det her er så hendes måde, siger Lisbeth Zornig, da Ekstra Bladet viser hende optagelserne fra Færøerne, hvor Ann-Mari konfronterer sin far.



Æder som en orm

Samtidig smerter det Lisbeth Zornig, at Ann-Maris forehavende ikke når helt i mål. I hvert fald den del, der handler om at få faderen til at erkende og undskylde.

– Desværre for Ann-Mari vælger hendes far den mest smertefulde strategi, man kan i forhold til et barn. Nemlig ikke at ville kendes ved hende, vurderer Lisbeth Zornig og understreger, at Ann-Mari i forhold til sin far stadig er et barn, selv om hun er 57 år.

– Når man når en vis alder, kan man ikke få genoprejsning på grund af de forældelsesfrister, der er på området. Men de her oplevelser (seksuelle krænkelser, red.) bliver ved med at æde en som en orm. Jeg har fået henvendelser fra kvinder helt op til 70-80 år, der spørger, om jeg synes, det er for sent, at de får hjælp. Det vil sige, at uanset hvor gammel man bliver, så er man stadig det krænkede barn.

Snapdocs2: Advokat2 Downcuts - Smertefuld sandhed - 19. dec. 2013 - kl. 09:09 Loven er for firkantet

kommentarer
Vis kommentarer
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen