Stine Kronborg blev tilbudt steroider: Jeg vil ikke ha' en kæmpe klitoris

Den danske fitnessmodel og personlig træner, Stine Kronborg, bliver ofte spurgt, om hun har taget væksthormoner - men hun har aldrig rørt det. Se hende live her på eb.dk i klippet herunder

Se med her

Igen og igen bliver hun spurgt, om hun har taget ulovlige stoffer for at få større muskler. Men selv om hun tit har fået dem tilbudt, har Stine Kronborg altid klaret sig uden væksthormoner.

- Jeg vil ikke have en mandekrop med kæmpe klitoris og en mørk stemme, siger Stine Kronborg om de bivirkninger, som er kendte hos kvinder, der bruger de ulovlige midler.

- Jeg synes, det er en rigtig kedelig tendens, at det er blevet så udbredt indenfor min sport. Desværre er det noget, man er begyndt at sammenkoble med den sport, jeg elsker og dyrker, siger Kronborg. Hun er flyttet tilbage til Danmark efter flere år i udlandet. Bl.a. i Australien, hvor hun også blev tilbudt anavar, som betegnes som den mildeste form for anabolske steroider.

I vores live-udsendelse kan du se Stine Kronborg fortælle om sine oplevelser.

Debatten er i kølvandet på TV3 og Ekstra Bladets afsløringer i aftenens udsendelse Jagten, som går tæt på "Skønhed på Steroider". Her går undercover journalisten i skarp træning, da hun på et tidspunkt finder ud af, at hendes personlige træner kan sælge hende anabolske steroider.

1 af 2 
2 af 2 
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen