Træningscenter ville stoppe Ekstra Bladet-dokumentar

Loaded Gym gik rettens vej for at få aflivet dokumentaren 'Jagten: Skønhed på steroider', som bliver sendt på TV3 i aften - men uden held

Hør et interview med en kvinde, som tidligere har taget doping

Ekstra Bladet og TV3 blev onsdag slæbt i retten af træningscenteret Loaded Gym, som forsøgte at få sat en stopper for den seneste 'Jagten'-dokumentar med undertitlen 'Skønhed på steroider'.

Tv-dokumentaren, der sendes på TV3 i aften, viser - ved hjælp af muldvarpe og skjult kamera - blandt andet hvordan den personlig træner René Olesen, som lejer sig ind hos Loaded Gym i Valby, sælger steorider til de kvinder, han træner.

Og det er skadeligt for Loaded Gym, mente centerets indehaver, som derfor forsøgte at få nedlagt et forbud, mod at dokumentaren bliver vist.

- Der er ingen tvivl om, at hvis de optagelser bliver vist, vil det skade og krænke Loaded Gym på en måde, som ikke kan gøres om ved en senere retssag, lød det blandt andet fra træningscenterets advokat Mette Lind.

Se også: Afsløring: Fitness-trænere sælger steroider til piger

Men det var hverken Ekstra Bladet, TV3 eller sagens dommer enige i, og dommeren afviste derfor at nedlægge et fogedforbud i sagen.

I dokumentaren står det klart, at det ulovlige salg af steroider blandt andet foregår fra Loaded Gyms lokaler, men samtidig slås det fast, at træningscenteret ikke kan holdes ansvarlig for René Olesens handlinger.

- Loaded Gym tager kraftigt afstand fra enhver brug af ulovlige præstationsfremmende stoffer. (...) Loaded har understreget over for alle trænere, at brug eller salg af ulovlige stoffer er uforeneligt med fortsat samarbejde', lød det blandt andet i en udtalelse.

Se også: Personlig træner: Det kender jeg ikke noget til

Det bakkede indehaveren op under dagens retsmøde.

- Jeg fraråder alle at tage det, og det er også centerets holdning, lød det fra indehaveren, der dog i samråd med centerets daglige leder valgte at lade René Olesen forblive tilknyttet.

- Jeg ville smide ham ud, men vi blev enige om, at reglerne ikke havde været klare nok. Så vi gav ham en advarsel og har nu lavet helt klare regler, som hænger over det hele i centeret, lød det blandt andet fra Loaded-indehaveren.

Se også: Ekstra Bladet anmelder Escort Fantasy efter Jagten-afsløring

Men netop René Olesens fortsatte tilknytning til centeret viste sig at give bagslag. I hvert fald lagde dommeren i sin begrundelse vægt på den fortsatte relation mellem træneren og træningscenteret - og mente ikke, at centeret kunne føle sig krænket ved at blive nævnt i forbindelse med træneren, når de samtidig fortsat havde ham på hjemmesiden.

Og i sidste ende valgte Loaded Gym at trække sagen tilbage. Alternativet, slog dommeren fast, var en kendelse, der gik imod deres ønske om fogedforbud - blandt andet med ovenstående begrundelse.

Tanja Rahm er tidligere escortpige, og hun har oplevet flere voldelige overbrev i sin tid som prostituteret (foto: Jagten, Ekstra Bladet/TV3) Jagten: Escortens bagmænd - 4. maj. 2016 - kl. 19:22 Tidligere escortpige: Jeg blev voldtaget

I retten brokkede træningscenter-ejeren sig også over TV3 og Ekstra Bladets muldvarp, som han mente havde stillet grænseoverskridende og nedladende spørgsmål til centerets medlemmer i sit forsøg på at finde ud af mere om brugen af steroider.

I programmet hører man blandt andet, hvordan et kvindeligt medlem fortæller, at 'der ikke er nogen, der stiller op til Bikinifitness-konkurrencer, som ikke har taget noget' - underforstået steroider.

Samtidig fortæller kvinden, at René Olesen 'gerne vil give' mulvarpen steroider.

- Der er nogen af pigerne, der er blevet spurgt om det, siger kvinden, som dog tilføjer, at 'det fucker ens indvolde fuldstændig op'.

Jagten: Escortens bagmænd - 4. maj. 2016 - kl. 07:16 Ekstra Bladet undercover: Her er bagmanden bag Danmarks største escortbureau

kommentarer
Vis kommentarer
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen