TV: Fotovogn kører igen for stærkt: Burde han få et klip her?

En af politiets fotovogne er endnu engang blevet fanget i for høj fart på vejene

Mens danskerne på vejene rundt omkring den seneste måned har sænket farten, så kniber det mere med politiet.

Politiets nye ATK-biler kan måle bilisternes hastighed i tre vognbaner samtidigt. Foto: Mogens Flindt Samfund - 24. mar. 2015 - kl. 11:21 Danskerne sænker farten på vejene

Danskerne har været blidere ved speederne i februar måned, hvor den udvidede kontrol med 100 fotovogne - en firedobling af tidligere - fik sin debut.

Men i takt med, at der er kommet flere af de såkaldte ATK-biler på vejene, har trafikanter også flere gange taget betjentene i vognene i at køre for stærkt.

Ekstra Bladet er kommet i besiddelse af en video, der viser dette.

Hurtig tur gennem tunnelen
En seer har filmet en fotovogn, der ifølge speedometret næsten kører 30 procent for stærkt - en fart, der normalt udløser et klip i kørekortet.

Optagelserne er lavet i Limfjordstunnelen, som ligger på Nordjyske Motorvej og er lige knap en kilometer lang. Fartgrænsen i tunnelen er på 90 kilometer i timen, og personen på passagersædet i bilen har fulgt fotovognens fart og filmet, hvordan den kører op mod 120 kilometer i timen.

Se videoen ovenfor.

Passageren, der filmede fotovognen, ønsker at være anonym, og han er godt klar over, at han selv har overtrådt grænserne gennem tunnelen.

- Jeg mener, at budskabet skal ud, for det duer ikke, at politiet ikke tror, at deres handlinger har konsekvenser. Det er dem, som håndhæver loven, og med videoen ville jeg dokumentere, at de bryder den, siger han.

Ifølge ham var det ikke ham selv, der kørte bilen.

- Jeg tog blot kameraet frem og filmede speedometret imens, siger han.

Dårlig reklame for politiet
Vi sendte videoen til færdselspolitiet i Nordjylland, og selvom optagelserne er en smule slørede, er politiet ikke i tvivl om, hvad de ser.

- Det er uden tvivl en bil fra vores område, siger Ole Juul Schmidt, der er chef for færdselsafdelingen hos Nordjyllands Politi.

Han synes, at fartovertrædelsen sætter dem i et dårligt lys.

- Jeg kan godt se, at den kører for stærkt, og det er da rigtig skidt reklame for politiet, siger han.

Han påpeger også, at en sådan fart faktisk kan udløse et klip i kørekortet.

- Hvis betjenten faktisk kører 120 kilometer i timen, så kan det jo udløse et klip i kørekortet, for så er det jo 30 procent over, hvad der er lovligt, siger han.

Et speedometer fra den bagvedliggende bil er ikke alene nok til at afgøre sagen.

- Vi vil nu få identificeret føreren af bilen, og så skal vi overveje, om vi skal have gang i en teknisk undersøgelse, der kan bekræfte den eksakte hastighed, siger han.

Han har da også tænkt sig at pointere bruddet over for resten af medarbejderne.

- Det vil blive indskærpet meget tydeligt for politiet, at det ikke er i orden. Politiet er ikke anderledes stillet end alle andre.

Betjenten skal dog ikke frygte en fyring, men han kan muligvis risikere et klip i kørekortet. Det fratager ham dog ikke retten til fortsat at være kørende betjent.

Ikke første gang
Ekstra Bladet kunne forleden ligeså vise en video optaget af en seer, hvor en fotovogn også overtræder hastighedsgrænsen. Denne gang nær Tappernøje i Sydøstsjælland.

Her kørte vognen omkring 80 kilometer i timen på en strækning, hvor man højst må køre 70.

- Det er bare ikke i orden. Vores vogne skal køre med samme hastighedsbegrænsninger som alle andre, sagde Erik Mather, der er leder af færdselspolitiet, til Ekstra Bladet tirsdag.

Se optagelsen her

Samfund - 24. mar. 2015 - kl. 15:35 TV: Her kører politiets fotovogn for stærkt  

202 kommentarer
Vis kommentarer