TV: Kvinder i dramatisk kamp over parkeringsplads

En handicapparkeringsplads fik en kvinde til at gå helt amok en 71-årig. Nu er den 71-årige blevet indlagt

Se klippet her

Der var i dén grtad rift om parkeringspladserne på West Layton Avenue i Greenfield i staten Wisconsin. Så meget rift, at det blev en kende for dramatisk for to kvinder på henholdsvis 32 og 71.

Begge kvinder havde handicapskilt på bilen, og de havde begge udset sig parkeringspladsen. Kezia Perkins fik ikke drejet ordentligt af til pladsen, så den 71-årige kvinde kører hen og parkerer sin bil på pladsen.

Det får Perkins helt op i det røde felt, og hun går ud af bilen, hvorefter hun går hen til den 71-årige kvinde og skubber hende ned på jorden.

Mens den 71-årige kvinde ligger og ømmer sig på jorden, går Perkins tilbage til sin bil.

Der kommer hurtigt folk hen for at hjælpe den 71-årige, som for nylig havde været igennem en hofteoperation.

Hun blev hurtigt bragt til hospitalet, hvor hun skulle gennem en fem timer lang operation i lårbenet. Hun skulle desuden have ny hofte.

Kezia Perkins påstår, at skubbet ikke var overlagt. Hun siger derimod, at det var hendes barm, der fik skubbet kvinden ned på jorden.

Det viste sig senere, at hverken Perkins kørekort eller parkeringsskilt var lovligt. Hun skal for en dommer i næste uge.

24 kommentarer
Vis kommentarer