Verdens nye Mowgli: Han har leget med aber siden han var baby

En kun 2-årig dreng fra Indien har leget med en gruppe på 20 langur-aber, siden han var en lille baby

Aberne er meget større end ham, men Samarth Bangari leger stadig med de behårede dyr (Video: Caters)

Den kun 2-årige dreng Samarth Bangari bliver betragtet som en reinkarnation af en indisk Gud på grund af sit usædvanlige venskab og forhold til en gruppe på 20 såkaldte langur-aber, der i Indien bliver betragtet som hellige. Samarth Bangari, der bor i den lille landsby Allapur ca. 400 kilometer fra storbyen Bangalore i det sydlige Indien, har faktisk leget sammen med de 20 aber, siden han var en ganske lille baby.

Lille Samarth deler sin mad med aberne og leger med aberne i husets have eller på de nærliggende marker. Aberne kommer selv til Samarths hus, hvor de modigste af dem går helt ind hans børneværelse for at vække ham hver morgen kl. 06.00.

Når den 2-årige hver dag vender hjem fra børnehave, sidder den store flok aber forventningsfuldt og venter på ham. Samarth plejer så at løbe ind i køkkenet, hvor han fylder sine lommer med mad til sine langhalede venner.

Det skriver flere medier heriblandt People.com, Daily Mail og det indiske medie NDTV.

Den 2-årige Samarth hygger sig hver eneste dag med den store flok aber. Han har endnu ikke lært at tale menneskesprog, men han kommuniker ganske godt med aberne og har lært flere af deres lyde. (Foto: Ritzau/Scanpix)
Den 2-årige Samarth hygger sig hver eneste dag med den store flok aber. Han har endnu ikke lært at tale menneskesprog, men han kommuniker ganske godt med aberne og har lært flere af deres lyde. (Foto: Ritzau/Scanpix)
 

I Indien og andre steder i verden, hvor den usædvanlige historie nu er blevet fortalt, har den lille indiske dreng allerede fået tilnavnet 'Verdens nye Mowgli' som en reference til den britiske forfatter Rudyard Kiplings berømte roman 'Junglebogen', hvor hovedpersonen er den lille indiske dreng Mowgli, der som spæd forsvandt fra sine forældre ude i junglen, hvor han efterfølgende blev opfostret af en stor flok ulve. Verdens ny Mowgli er dog ikke et 'ulve-barn', men snarere et 'abe-barn'.

Det stærke bånd mellem den lille Samarth og langur-aberne er så kraftigt, at hans forældre uden frygt lader deres søn være helt alene med aberne i timevis. Den lille 2-årige Samarth har endnu ikke lært at tale, men han kommunikerer ganske godt med aberne og har også lært mange af deres lyde.

Samarths forældre 38-årige Sunil Bangari og hans 35-årige kone Nanda fortæller, at de andre landsby-beboer mener, at lille Samarth er en reinkarnation af abeguden Hanuman i den indiske Hindu-religion. Og de kalder ham også for 'det velsignede barn'.

Her giver lille Samarth en af aberne lidt mad. (Foto: Ritzau/Scanpix)
Her giver lille Samarth en af aberne lidt mad. (Foto: Ritzau/Scanpix)
 

1 af 2 Den 2-årige Samarth hygger sig hver eneste dag med den store flok aber. Han har endnu ikke lært at tale menneskesprog, men han kommuniker ganske godt med aberne og har lært flere af deres lyde. (Foto: Ritzau/Scanpix)
2 af 2 Her giver lille Samarth en af aberne lidt mad. (Foto: Ritzau/Scanpix)
kommentarer
Vis kommentarer
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen