Ingen andre ville - nu blæser dansk musiker Trump ind i Det Hvide Hus

Få kunstnere vil spille til Donalds indsættelse, men Ekstra Bladet har skaffet Fløjte-Ivan, der trodser eliten af internationale musikere

Hør Fløjte Ivan spille for Trump

Trumps folk har søgt med lys og lygte efter artister, der vil spille den nye præsident ind i det magtfulde embede med manér.

Ifølge flere internationale medier skulle berømtheder som Kanye West, Madonna, Elton John, Celine Dion og mange flere have afvist den tidligere reality-stjerne.

Her på Ekstra Bladet har vi fundet et dansk bud på en musiker, men det har været mere besværligt, end vi regnede med.

Det skal siges, at det var med en dags varsel, at vi prøvede at få Medina, Suspekt, Rasmus Seebach og Kandis til at spille, men ingen af dem har haft mulighed for at deltage i Ekstra Bladets live-sendning fra Trumps indsættelse.

Fløjter for Trump
Heldigvis har vi fået fat i Fløjte-Ivan, der hitter på Youtube, hvor han fortolker forskellige popnumre med en af sine mange blokfløjter.

Den 64-årige fløjte-entusiast fik sit gennembrud i 2014 med en fortolkning af Pharrell Williams ‘get lucky’, som er blevet spillet mere end 280.000 gange, og fik Ivan nomineret til en Zulu-award.

Fløte-Ivan, hvis borgerlige navn er Ivan Tønder, blev slået af 'Chili Klaus', men mon ikke, at den mørkhårede musikant stjal en del hjerter med sin rytmiske sans, da Ekstra Bladet havde ham live i studiet.

Se videoen øverst i artiklen, hvor Fløjte-Ivan blæser Trump ind i Det Hvide Hus

29 kommentarer
Vis kommentarer