Nibe Festival: The Powls er målrettet vanvid

The Powls var i topform på årets Nibe Festival, hvor de gæve gutter drev gæk med publikum

Se interview med The Powls og fans her. Video: Jonathan Søe

Det er nu 28 år siden The Powls for første gang så dagens lys.

Gruppen kan fire sange, og alligevel spiller de for fulde huse og strækker deres musiske evner til et helt sæt på halvanden time.

Kombinationen af intelligent stand-up og en smule musik har vist sig at ramme plet, og bandet har efterhånden en ret booket kalender.

Enhver jysk festival med en smule respekt for sig selv kan ikke undgå at hyre dem ind, da publikum forventer det og har stærke traditioner forbundet med en Powls-koncert. De traditioner er der kun kommet flere af efter årets Nibe Festival.

På Nibe Festival leverede The Powls kult, plat og hamrende målrettet humor. Publikum væltede rundt under hele koncerten, og tempoet var højt fra start til slut.

Selvom det hele kan virke ualmindelig forvirrende, er der tanker bag og en dygtighed indenfor stand-up, som de fleste på Comedy ZOO i København må misunde.

0 kommentarer
Vis kommentarer