Annonce:
Annonce:

103 decibel dalrende Depp

Johnny Depp ligner en rockstjerne og bliver tilbedt som sådan, men han er en langt bedre skuespiller end sanger og guitarist

Mange var kommet for at se giraffen, den ellers gennemfotograferede Johnny Depp. Ligesom solbriller i mørke er han knap så effektiv en sanger og guitarist, trods charmen.  
Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Mange var kommet for at se giraffen, den ellers gennemfotograferede Johnny Depp. Ligesom solbriller i mørke er han knap så effektiv en sanger og guitarist, trods charmen. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Annonce:
Følg Underholdning

 

Johnny Depp på scenen med Jeff Beck. Amager Bio, tirsdag 28. juni

- I love you, Johnny! I love you, Johnny! I love you, Johnny!

Der gik totalt teenager i det midaldrende publikum, da tidens mest omtalte superstjerne tog sig en halvsløj halvleg med den 78-årige Jeff Beck.

Det knastørre guitar-ikon smilede overbærende nede under solbrillerne, med god grund. For uden Johnny Depp havde Amager Bio ikke været totalt udsolgt.

Nogle vil måske mene, at Beck omvendt solgte totalt ud ved at medbringe den dalrende Depp, der trods en varm velkomst på præcis 103,7 decibel, ikke formåede at imponere med meget andet end sit gode look. 

Artiklen fortsætter under videoen...

Der var kaos efter koncerten i Amager Bio.

Annonce:


De løse tænders sygdom

Personligt minder Jeff Becks syleskarpe guitar-gymnastik mig om min begyndende paradentose, så Johnny Depps smeltende smil var faktisk et ok bytte for de løse tænders sygdom.

Han ligner jo en rockgud med sine talrige små tatoos og et autentisk sørøver-look, som danske The Storm sikkert ville lade sig kølhale for.

'I don't believe in humans anymore' sang han på den egenkomponerede 'This is a song for Miss Hedy Lamarr', der måske ledte tankerne hen på Amber Heard.

Gardinhår og for store sko

Den handler dog om skuespilleren Hedy Lamarr, der i de filmiske sort/hvid-tider ikke blev taget alvorligt som opfinder og videnskabskvinde. Depp føler velsagtens heller ikke, at han bliver anerkendt som musiker.

Med god grund! For trods sin sympatiske figur, så gør han ikke meget væsen af sig som sanger, sangskriver eller guitarist, for den sags skyld.

Men 26 minutter inde sagde han pludselig 'hi!' bag sit gardinhår, hvilket gav betydeligt større respons og respekt end de medbragte kopivarer; John Lennons 'Isolation', Dennis Wilsons 'Time', og ikke mindst Marvin Gaye's 'What's Going On'. Alt for store sko for den syngende sømand.

Killing Joke virkede sjovt nok

Gilbert Bécaud-sjæleren 'Let It Be Me' var sangmæssigt skinger støj. Man kunne hverken genkende originalen eller høre giraffen for Jeff Beck-guitar.

Johnny Depps vokal var spag og sovset ind i effekter. Jeg tror desværre, det var et forsøg på at sløre stemmens manglende urkraft.

Sjovt nok var det den hårdtpumpede udgave af Killing Jokes 'The 'Death & Resurrection Show', som bedst klædte attituden. Men så danderede Depp ud igen, med en drink i hånden.   

Godt, han (igen) har skuespillet at falde tilbage på.

Det spillede Jeff Beck og Johnny Depp:

1. Star Cycle
2. You Know You Know
3. Stratus
4. Nadia
5. Midnight Walker
6. Big Block
7. Caroline, No
8. Brush With the Blues
9. Cause We've Ended as Lovers

Med Johnny Depp:

10. Rumble
11. This is a song for Miss Hedy Lamarr
12. Isolation
13. Time
14. Let It Be Me
15. What's Going On
16. Little Wing
17. The Death and Resurrection Show

Med og uden Johnny Deep:
18. Corpus Christi Carol
19: A Day in the Life



Johnny Depp som musiker

Den kendte og kontroversielle skuespiller var rock'n'roll, før han gik til filmen.

Som ung spillede han i et band ved navn The Kidz. Se fortolkning fra 1982 af 'What I like about you' her

Senere kom Depp med i et lige så ukendt band ved navn Six Gun Method, indtil han i 90'erne spillede både bas og guitar i selskab med Butthole Surfer-sangeren Gibby Haines.

Det orkester hed P, og har til dato 5.723 afspilninger på Spotify med en ret syret version af ABBA-klassikeren 'Dancing Queen'.

Mest kendt er han for sin rolle i Hollywood Vampires med Alice Cooper på vokal og Aerosmiths Joe Perry på guitar. Det siges, at for at joine dette rustikke røvballeband (der mest spiller Bowie, The Who og Led Zeppelin), så skal man først drikke medlemmerne fra sans og samling.

Johnny Depp bidrager med en håndfuld dramatiske drukviser, der snildt kunne passe ind i 'Pirates of the Caribbean'-serien.

Han har i år udgivet selvskrevne sange i selskab med guitaristen Jeff Beck, som han også er på turné med nu. I aften optræder de på Værket i Randers.



Billedgalleri af Rasmus Flindt Pedersen

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Den syge velfærdsstat skal dominere den kommende valgkamp

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: