Den britisk-sydafrikanske forfatter Deborah Levys erindringsværk ’Ting jeg ikke vil vide’ udkom på engelsk i 2013 og er første del af hendes prisbelønnede erindringstrilogi. Nu har det ambitiøse mikroforlag Vinter så oversat denne lille juvel til dansk.

’Ting jeg ikke vil vide’ er skrevet som et feministisk modspil til George Orwells essay ’Why I Write’ fra 1946, hvori Orwell beskriver sin egen udvikling mod at blive forfatter. Levys værk er delt op i fire afsnit opkaldt efter de motiver, Orwell i sit essay argumenterer for, at enhver forfatter er drevet af: Politisk formål, historisk incitament, ren egoisme og æstetisk entusiasme.

Men bogen kan skam også stå helt selv - uden Orwell som støttehjul. 

Knasende sprødt
En forfatter i krise tager til Mallorca over vinteren for at skrive. Her møder hun på en restaurant en kinesisk butiksindehaver, og deres samtale bliver udgangspunktet for den optrevling af forfatterens tidlige liv, som resten af bogen består af.

Fra barndommen i 1960’ernes Sydafrika under apartheid, hvor hendes (hvide) far var fængslet i flere år, fordi han var medlem af det forbudte parti ANC. Til ungdomsårene i 1970’ernes England med baked beans, Bowie og lysegrønne plateausko. 

Levy skriver knasende sprødt og – heldigvis - med både underfundig humor og selvindsigt. Som når hun skriver om hadet til stålulds-svampe, modviljen mod briternes lyserøde, understegte bacon og om at være på en eksistentialistisk flugt i det 21. århundrede.

Det kan virke banalt at kalde noget perfekt. Fordi det er nemt at sige, men svært at forklare. Fordi perfektion ikke bør være målet, fordi sprækkerne giver kant. Men dette erindringsessay er tæt på at være et perfekt værk i sin genre.