'Amalie har ondt af sig selv'

DRs nye digitale kanal DR2+ kaster sig med succes over reality-genren

Jeanette og Pernille genspiller deres berømte 'irritationsdyst' fra Paradise Hotel sæson 8. Foto: DR
Jeanette og Pernille genspiller deres berømte 'irritationsdyst' fra Paradise Hotel sæson 8. Foto: DR

’Vi spiller spillet – realityen der formede dig’.  
Afsnit 1 og 2. Instr.: Frederik Sølberg. Ligger på dr.dk

DR2+ er DRs nyeste digitale satsning, der skal forsøge at hive nogle af de såkaldt ’yngre voksne’, der for længst har forladt flow-tv til fordel for streaming, tilbage i folden igen. Med ’yngre voksne’ menes vist dem, der er blevet for gamle til DR3, men som alligevel synes, at DR2 er en kende for langhåret.

Amalie ser i programmet tilbage på tiden på 'Paradise Hotel'. Foto: Jonas Olufson Film, tv & radio Amalie i nyt tv-program: Ville ikke møde de andre

Den målgruppe er jo vokset op med reality-programmer som ’Robinson Ekspeditionen’, ’Paradise Hotel’, ’Ex on the Beach’ - og hvad de nu alle sammen hedder. Den slags kan agtværdige DR selvfølgelig ikke nedlade sig til at lave, og hvad gør man så, når man nu gerne vil have fat i seerne?

Man laver selvfølgelig en serie dokumentarudsendelser om formatet under overskriften ’Vi spiller spillet – realityen der formede dig’.

Konceptet er, at man inviterer en række tidligere deltagere fra netop ’Paradise Hotel’ til i stiliserede rammer at genskabe en stribe såkaldt ikoniske konfliktscener, som de så kan kommentere på. Alt imens række af folkene bag ’Paradise Hotel’ fortæller noget om, hvordan de skruer programmerne sammen. Altså en slags meta-reality.

Amalie fortæller nu, at hun og Mikkel Skelskov er kærester. Foto: Jonas Olufson Danske kendte Amalie: - Vi er kærester

Idéen er god, men ...
Amalie (Szigethy), der nok er den mest kendte deltager nogensinde, medvirker selvfølgelig også her, men hun har ikke ønsket at møde nogen af de andre deltagere (det kan man så tænke lidt over), så hun genser bare nogle gamle scener og ’sprogblomster’. Blandt andet med ordene: ’Man får jo lidt ondt af sig selv’.

Amalie Szigethy ønskede ikke at møde de andre medvirkende. Foto: Jonas Olufson
Amalie Szigethy ønskede ikke at møde de andre medvirkende. Foto: Jonas Olufson
 

Idéen er egentlig god nok, men man kunne godt have ønsket sig, at den havde stukket lidt dybere.

Præmissen, som er at undersøge, ’hvad reality har gjort ved dem og os’, bliver man i hvert fald ikke voldsomt meget klogere på efter de to første afsnit, som i skrivende stund er tilgængelige.

Hvis man i forvejen er reality-fan, vil man givetvis hygge sig med disse gensyn. Hvis ikke, så er det heller ikke her, man får lyst til at se mere.

Så på den måde har man nok fat i den lange ende rent seermæssigt. Det er vel det, man kalder en succes.

128 kommentarer
Vis kommentarer