Anmeldelse: Værter og livsfarlige saltstænger

Tina Müller var kåd, og Johannes Langkilde var ved at blive kvalt, da DR vandt tv-valget

Tina Müller og Johannes Langkilde guidede seerne gennem valgnatten. Foto: Rasmus Flindt Pedersen og Linda Johansen
Tina Müller og Johannes Langkilde guidede seerne gennem valgnatten. Foto: Rasmus Flindt Pedersen og Linda Johansen

DR

TV2 / TV2 News

Allerede inden valglokalerne lukker, er der drama.

– Folk siger, din tid er ovre. Hvordan føles det? spørger DR Ishøjs 75-årige borgmester, Ole Bjørstorp, da hans telefon pludselig ringer.

– Argh, nu kommer den, mumler Ole, mens hans blik flakker forvirret.

– Øh, hvis vi bare lige lader den ringe ud, Ole, prøver journalisten.

Men Ole er ligeglad med direkte tv og klapper senilt på sine lommer.

– Den ligger vist ovre på bordet, prøver journalisten, inden hun indtager rollen som velbetalt SOSU-assistent.

– Hvis du bare lige kigger på mig nu, Ole, siger hun myndigt, men Ole ryster bare på hovedet og ligner en, der lige er vågnet. Man kan kun håbe for ham, at hans vælgere HAR stemt.

Led Zeppelin i Rebild
Nå, men lidt senere er der Led Zeppelin i Rebild, siger Stephanie Surrugue. Det tegner godt.

Surrugue og Kaare Quist styrer DR-studiet som et godt knald: stramt, men kærligt. Jens Ringberg assisterer og ligner som altid festens kloge onkel, der har styr på både familiemedlemmer og logistik, men bliver pattestiv og spilder sovs på sit slips om nogle timer.

DR har hakket kongeriget op i syv dele og parret en flok tv-værter med lokale P4-journalister. Det fungerer. Nye ansigter, fokus på indhold, ikke på form og næste sæson af 'Vild med dans'. Mere skærmtid til vidunderlige Maja Rosager og Camilla Rozenfeld, please.

TV 2’s regioner har fået hovedkanalen, men på News dækker teatersminkede Cecilie Beck og Tordenskjolds soldater hele landet fra et fingermalet vinkelbord. Pengene er gået til evindelige droneskud af rådhusene i København og på Frederiksberg, og i mange timer er provinsen reduceret til dysten mellem Villy Søvndal og Eva Kjær Hansen på elefantkirkegården i Kolding.

Sprøjteteknik eller rævekager
– Jeg kan stadig smage løgene, siger DR’s Tina Müller, der dog bare har spist hotdogs på rådhuset i Silkeborg. Hun er kåd her til aften.

– Ved du, hvilken disciplin i ’Bagedysten’ de her er gode til, spørger hendes radiomakker og peger på to mandlige politikere.

– Sprøjteteknik, nærmest råber Müller og efterlader en akavet stemning. Svaret viser sig at være ’rævekager’.

Led Zeppelin-skuffelse
Rettelse: Led Zeppelin spiller IKKE i Rebild. Der er tale om en hørefejl og borgmester Leon Sebbelin. Han ligner Rudy Frederiksen og dæmper ikke ligefrem den lumre stemning, da han gemmer sig for DR i et kosteskab.

– Alt kan ske, er DR og TV2 enige om. ’Alt’ betyder, at en hvid, buttet mand med seler eller en hvid, buttet mand med slips får en fadøl og en borgmesterkæde engang i nat.

Eks-cykelrytter Jesper Skibby stiller op for lokallisten i Gribskov. Hans mærkesag er ’bæredygtighed’. Hvorfor?

– Jamen, fordi jeg synes, det er min borgerpligt, når man mener noget, at stille sig frem, eller ikke borgerpligt, men her i Gribskov kunne jeg se mig selv i noget, men ikke et parti, men ja, forklarer han.

Livsfarlig saltstang
Søvndal og Konservative tager røven på Kjær Hansen i Kolding, og Enhedslisten får 23 procent af stemmerne på Bornholm – smuttede russerne ikke allerede derfra i 1946? I Ishøj er Ole væltet, og på DR er Johannes Langkilde ved at blive kvalt i et hosteanfald. Det skyldes muligvis en saltstang.

Kommunalvalg på tv er ligesom amatørporno – og amatørporno er den bedste slags porno. Her er ikke stylister og indøvet dialog, men rystede billeder og usminket virkelighed. Det er grimt og smukt, gør ondt og gør godt på samme tid. Og DR vinder amatørpornovalget med deres nye starletter og total ejerskab af provinsen.

Det bedste: DR’s stjerneskud Kirstine Biltoft-Knudsen for hendes kamp med Led Zeppelin/Rudy Frederiksen i Rebild – og TV2 ECHO’s ditto, Amalie Rud Seerup, der flyttede til Ishøj i seks uger for at komme under huden på sofavælgerne.

Det værste: Hvis Jesper Skibby bliver bæredygtig – og Ole aldrig finder sin telefon.

PS.: Hvis du har været i nærheden af Johannes Langkilde, så bliv lige testet for corona.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hør blandt andet om de voldsomme sager fra DR's pigekor i Ekstra Bladets nye podcast 'Kvindetribunalet' med Anna Thygesen.

Det er fuldstændig hat og brille

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.