Anmeldelse: En langgraver

Vent 10 år med at købe Gravesen-bogen, der nu ligner et rendyrket spekulations-projekt

Journalist Kurt Lassen sammen med Thomas Gravesen, der satte meget skrappe grænser for, hvad der måtte komme med på tryk. (Foto: Lars Poulsen)
Journalist Kurt Lassen sammen med Thomas Gravesen, der satte meget skrappe grænser for, hvad der måtte komme med på tryk. (Foto: Lars Poulsen)
Thomas Gravesen:
'Min Version'.
Af Kurt Lassen.
250 kroner. 263 sider.
Udkommet på forlaget People's Press


At erhverve bogen 'Min version' er lidt som at købe en Ferrari - uden gearstang.

Den ser forrygende ud, går fremragende i tomgang, men er umulig at sætte i gear.

Det indrømmer skribenten, sportsjournalist Kurt Lassen, da også allerede i bogens forord:

'Hans (Thomas Gravesen, red.) flittigst benyttede svar og reaktion på min spørgen og snagen i vores timelange samtaler har uden sammenligning været: 'privat' og 'det skal ikke med i min bog'.'

Så allerede på side 9 af de i alt 263 sider får man altså at vide, at man næppe skal gøre sig de store forhåbninger om få ny viden om Danmarks pt. varmeste fodboldnavn.

Den forventning skuffes man ikke i.

Bogens største problem er distancen - ikke fra Vejle til Madrid, men fra Gravesen til Gravesens liv.

Den 29-årige landsholdsmotor står jo netop nu placeret et sted i livet, hvor han er ude af stand til at sige noget som helst om, hvad han ærligt mener om dem, han har mødt hidtil i karrieren.

Det ville være idioti i højeste potens, hvis han eksempelvis svinede Real-træner Luxemburgo til i bogform, hvis Thomas ellers skulle have lyst til det.

Dertil er danskeren simpelt hen alt for tæt på sin karriere til, at han kan forholde sig ærligt til den.

Jeg nægter således at tro på, at Thomas Gravesen ikke skulle have mødt et eneste dumt svin undervejs på sin rejse fra Vejle over Hamburger SV og Everton til Real Madrid.

Netop den manglende distance er grunden til, at bogen ender, som den gør:

En Jan-bog uden skurke
I en Jan-bog blottet for skurke og plot, men solen skinner, forældrene er rare, kammeraterne er godt selskab, og hovedpersonen selv har kun charmerende skønhedspletter.

I stedet for at være en vedkommende og interessant fodboldbog, fremstår 'Min Version' som et rendyrket spekulationsprojekt: Navnet er brandvarmt - lad os score noget mønt på det med det samme.

Det er bestemt ikke Thomas Gravesens fejl.

I hans økonomiske virkelighed kan selv et jordskredssalg kun være håndører. Han har jo oven i købet gjort Kurt Lassen det klart, at der var en del ting, som han ikke ønskede skulle med i bogen.

Skylden for denne langgraver skal i stedet entydigt placeres hos forlaget People's Press, og det er i virkeligheden noget af det mest skuffende ved projektet.

Forlaget, der også står bag Stig Tøftings fremragende bog 'No Regrets', er startet af blandt andre Jakob Kvist, og han er ikke hr. Hvem-som-helst i sportsbogs-verdenen. Han er forfatter til bogen om Michael Laudrup, 'Ambassadøren', der om nogen satte standarden for, hvordan en god fodboldbog skulle være.

At Kvist nu har lagt forlag til en alt for tynd førsteudgave af Gravesens erindringer, kan kun skyldes ønsket om at tjene penge på et godt navn.

Samtidig åbner en så tidlig udgave også for, at der de kommende år kan udkomme talrige nye udgaver med stadigt flere nye kapitler med små lunser af interessant information om 'vor mand i Madrid'.

Forhåbentlig går det godt for Gravesen i mange år endnu på de store, internationale arenaer, så en fuldendt biografi kan vel ligge klar under juletræet i en 10. udgave i 2015. Indtil da: Klap af manden og spar pengene.