Martin Hall: Ramsaltet romantiker

Martin Hall spidder sin generation i mammutroman

Martin Hall har skrevet en underholdende og udleverende blanding af nøgleroman og smædeskrift. (Foto: Robin Skjoldborg)
Martin Hall har skrevet en underholdende og udleverende blanding af nøgleroman og smædeskrift. (Foto: Robin Skjoldborg)
Følg Underholdning
Følg Anmeldelser
Dobbeltgængermotivet er et klassisk kunstgreb i den romantiske tradition, og multimennesket Martin Hall -Danmarks bedste bud på en opdateret version af Oscar Wilde -benytter det da også i sin på alle måder monumentale generationsroman 'Den sidst romantiker'.

Bogens unavngivne, nærmest manisk fabulerende fortæller deler i hvert fald i høj grad både kunst- og livssyn (som for ham stort set er ét) samt historie med Hall. Samtidig med at Martin Hall optræder i romanen som musikeren Nicolas Weber.

Det samme gør en lang række andre af periodens (1980-2005) kulturelle koryfæer i let genkendelige forklædninger, bl.a. nogle ret ondsindede portrætter af Ekstra Bladets Poul Borum og især Michael Strunge.

Tankevækkende
'Den sidste romantiker' er en både sarkastisk, underholdende, højpandet, humoristisk og ofte tankevækkende blanding af nøgleroman, smædeskrift, selvterapi, essay og god, gammeldags medrivende historie med noget for Hall så sjældent som en lineært fremadskridende handling. Ja, man kan vel egentlig godt kalde det en dannelsesroman.

Vi starter med en indgående beskrivelse af firsernes punkmiljøs besynderlige blanding af selvrealisation og selvdestruktion (bogens absolut bedste del, og måske den mest klarsynede beskrivelse af epoken nogen sinde) og bevæger os siden gennem både nyreligiøsitet, reklameverdenen, pladebranchen og mediebilledet med ramsaltede udfald mod alt og alle. Ingen tvivl om, at Hall nok får skabt sig nogle flere fjender for livstid her -samt nogle præcise diagnoser af tidens skiftende (og alligevel sørgeligt ens) dårskaber og paradokser.

Der balanceres fornemt mellem det selvsmagende og det selvudleverende. (Hall syntes som altid, at Hall er et meget interessant emne -hvilket han for det meste har ret i).

Kraftpræstation
Men Hall er nået til et punkt, hvor han ikke længere har behov for at holde hverken sig selv eller læseren ud i krukket armslængde. Og derfor rammer han renere end nogen sinde. Verden er ikke længere (udelukkende) et æstetisk objekt. Men noget man rent faktisk lever i. Flugten fra hverdagen bliver også en slags hverdag på et tidspunkt.

Eneste anke er de mange floromvundne beskrivelser af den seksuelle akt, men det er selvfølgelig en smagssag.

Bortset fra det er der tale om en intellektuel kraftpræstation, hvis nærmeste åndelige slægtninge, om ikke i indhold så i form, er Aksel Sandemoses store romaner. Han citeres da også i den lakoniske slutning:

'... flygtningen, der er dømt til i al evighed at blive ved med at krydse sit eget spor. Man kan selvfølgelig heller ikke forlange mere. Ikke andet end et godt helbred og en dårlig hukommelse. Nok især det sidste'.

Mere fra Ekstra Bladet+

Uduelighed er ingen hindring for millionløn

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+