Skandaløst ringe

’1864’ er så elendig udført, at man nærmest ikke tror sine egne øjne og ører

Hvis vi nu skulle have været i tvivl om, at Didrich (Pilou Asbæk) var en skidt person, så voldtager han også lige en sigøjnerpige i tredje afsnit - sidste gang var det en ko. (Foto: DR/Per Arnesen)
Hvis vi nu skulle have været i tvivl om, at Didrich (Pilou Asbæk) var en skidt person, så voldtager han også lige en sigøjnerpige i tredje afsnit - sidste gang var det en ko. (Foto: DR/Per Arnesen)

 

’1864’. Afsnit 3. Instr.: Ole Bornedal. Medv.: Søren Malling, Nicolas Bro, Bent Mejding, Søren Pilmark m.fl. DR1, 26. oktober

Monrad går op på scenen til fru Heiberg og proklamerer: ’Danmark er i krig’, hvorefter hun svarer: ’Tillykke. Intet kan vælte os nu’ mens tæppet går op, publikum klapper, og han ser ned på sine hænder, der er smurt ind i teaterblod.

Ja, man kan nærmest høre tæerne krumme sig simultant overalt i landets stuer.

Man skulle mene, at der var grænser for, hvor bombastisk man har lov til at udtrykke sig i den bedste sendetid, men åbenbart ikke, når det gælder landets dyreste tv-serie nogensinde.

Leth om '1864': Hellere Morten Korch

For at det ikke skal være løgn, så klippes der herefter over til H. C. Andersen, der gudhjælpemig sidder og læser op af ’Den standhaftige tinsoldat’ og reagerer på meddelelsen om at prøjserne har erklæret krig med replikken: ’Men hvad med eventyret?’ Come on, Ole Bornedal. Du må jo tro, at vi er både døve, blinde og småt begavede.

’1864’ befinder sig efterhånden på så lavt et kvalitetsmæssigt niveau, at det nærmer sig en regulær skandale. Ikke mindst, når serien ifølge egen selvforståelse omhandler ’et blodbad, der i dag er glemt og kun findes i gamle breve og på mosgroede mindesten’.

Her er det nu mestendels seernes evne til at tænke selv, der bliver ofret til fordel for udtalelser som ’De er jo alle sammen tossede’ og ’Åh nej, det er jo noget rod’ eller den højtidelige fortællerstemme, der bedyrer: ’Hvorfra udsprang den galskab? Hvem havde givet den pænt tøj på og gjort den til æresgæst ved bordet ?’

1864: Anmelderne stadig uenige

Enhver samtidig parallel er med statsgaranti tilsigtet. I den forbindelse står det efter tre afsnit stadig ikke klart (det er snarere kulsort), hvad i alverden vi skal bruge nutidsrammen i ’1864’ til. En dramatisk blindtarm, der burde have været bortopereret allerede ved fødslen. Hvad den sandsynligvis også var blevet, hvis Bornedal undervejs i forløbet havde konsulteret en kollega eller to.

De kunne muligvis også have fortalt ham, at det bestemt ikke højner troværdigheden, når frontsoldater anno 1863 tilskrives replikker som: ’Det var satans, mand’.

Man kan selvfølgelig indvende, at det også kræver en eller anden slags talent at få ellers så driftsikre kræfter som Pilou Asbæk, Sidse Babett Knudsen og Nicolas Bro med flere at vælte rundt som et sæt kegler i et dilettantteater, hvor det virker som om, at den der overspiller mindst skal give en omgang bagefter.

Og nej, jeg kunne heller ikke se pointen med åbningsscenen med oldingen indsmurt i fækalier. I hvert fald ikke nogen der er relevant for fortællingen om 1864. Det skulle da lige være en metahenvisning til, at det vi efterfølgende skal se, er noget værre lort, for nu at sige det med bornedalsk finesse.

Anmeldelse: '1864' ligner Gøngehøvdingen 2

 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Det er fuldstændig hat og briller