'Badehotellet': Det er fantasiløst

Sammenligningen mellem de to folkekære serier har ingen gang på jorden

Det bedste man kan sige om den ottende sæson af 'Badehotellet', er at det var den korteste. Foto: Mike Kollöffel/TV2
Det bedste man kan sige om den ottende sæson af 'Badehotellet', er at det var den korteste. Foto: Mike Kollöffel/TV2

’Badehotellet’, sæson 8, afsnit 5.
Manus: Stig Thorsboe og Hanna Lundblad. Konceptuerende instruktør: Fabian Wullenweber. TV2, 1. marts

Mit blik fangede forleden en forside af et populært ugeblad, der begrundede ’Badehotellet’s succes med, at den ’Mindede om ’Matador’’. Det skal man vist være både døv og blind for at mene. Det svarer nogenlunde til at sammenligne ’Festen’ med ’Walter og Carlo’.

De foregår godt nok i samme land og i nogenlunde samme tidsperiode.

Million-succes: Tjener kassen på 'Badehotellet'

Men her hører al lighed så også op. Bevares, ’Matador’ indeholder også groft skårne karakterer som eksempelvis Oberst Hackel eller hr. Schwann, men de er jo tænkt som primært komiske indslag.

I 'Badehotellet' er der ingen komiske indslag. Blot en endeløs ophobning af latterlige (hvilket bestemt ikke er det samme som lattervækkende) figurer. Og ingen der rummer samme kompleksitet, dybde og udvikling som eksempelvis Ingeborg eller Hans Christian og dermed forankrer serien i det reelle.

Fremtiden afgjort: 'Badehotellet' vender tilbage

En af de absolut bærende figurer i ’Badehotellet’, den naragtige Edward Weyse, er jo fuldstændig den samme karakter, som han var, da serien startede for over halvtreds afsnit siden. Det er da fantasiløst.

De mange lag i ’Matador’ gør jo også, at man kan blive ved med at vende tilbage til den igen og igen, og at der stadig skrives digte værker om fænomenet. ’Badehotellet’ kan højest fremtvinge en pamflet. Og jeg tvivler stærkt på, at man vil vende tilbage til den om 40 år.

Mindre end ’Matador’ kan selvfølgelig også gøre det. Det er bare ikke tilfældet her. Og det bedste, man kan sige om sæson otte, er, at det var den hidtil korteste i serien. Som desværre vender tilbage næste år.

Masser af skjult drama